EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder med en ny omnibuspakke, der bl.a. forenkler bæredygtighedsrapporteringen under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Hvad ændrer sig egentlig, hvem bliver påvirket, og hvad betyder det i praksis? De endelige detaljer er blevet offentliggjort den 26. februar 2025, og vi har samlet de vigtigste spørgsmål og svar her.

 

#1 – Hvad er omnibuspakken, og hvorfor kommer den nu?

Omnibuspakken er en række forenklingstiltag, der har til formål at reducere rapporteringsbyrden for virksomheder under de nuværende regler, herunder EU-taksonomien, CSRD og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).

Det kommer som en reaktion på politisk pres og massiv stakeholdermodstand mod kompleksiteten i de nuværende regler.

 

#2 – Hvilke virksomheder bliver påvirket af ændringerne?

Det foreslås, at CSRD fremadrettet alene vil være gældende for virksomheder, der både:

  • Har i gennemsnit over 1.000 medarbejdere og
  • Har en årlig omsætning på over 50 mio. EUR eller
  • en balancesum på over 25 mio. EUR

Det betyder, at antallet af virksomheder omfattet af CSRD reduceres med ca. 80%.

Rapporteringsstarttidspunktet er udskudt for store virksomheder i regnskabsklasse stor C, der endnu ikke har påbegyndt CSRD-implementeringen foreslås udskudt med to år.

Dette skal give virksomhederne mere tid til at tilpasse sig de nye krav. Børsnoterede SMV’er vil nu kun være omfattet, såfremt de lever op til ovenstående kriterier om medarbejderantal og omsætning hhv. balancesum.

 

#3 – Hvordan forenkles CSRD-rapporteringen?

Omnibuspakken gør rapporteringsprocessen under CSRD mere overskuelig og lettere at gennemføre for virksomheder. Centrale ændringer inkluderer:

 

Reduktion af virksomheder omfattet af CSRD

Kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte samt enten omsætning over 50 mio. EUR eller balance over 25 mio. EUR bliver fortsat omfattet.

Dette betyder, at omkring 80% af de virksomheder, der oprindeligt var omfattet af CSRD, nu vil være undtaget.

Mere fleksibilitet i ESG-rapportering for SMV’er

For de virksomheder, der nu falder uden for CSRD’s scope (dvs. <1.000 ansatte), vil EU udstede en frivillig standardbaseret på den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for SMV’er (VSME).

Samtidig indføres en grænse for værdikædekrav (“Value Chain Cap”), som begrænser hvor meget data store virksomheder og banker kan kræve fra dig som leverandør. Det betyder, at du slipper for tunge ESG-spørgeskemaer fra kunder, der selv skal rapportere under CSRD.

Du får altså mere fleksibilitet som SMV. Du kan vælge at rapportere frivilligt, men det er ikke et krav. Du kan også bruge EU-taksonomien, hvis det giver mening for din forretning.

 

Justeringer af specifikke ESRS-standarder for at reducere kompleksitet

Som en del af ændringerne i CSRD foreslår Kommissionen også justeringer af ESRS-standarderne.

EU vil forenkle ESRS for at reducere kompleksiteten i rapporteringskravene markant. Dette betyder færre datapunkter, tydeligere retningslinjer og bedre sammenhæng med øvrig lovgivning.

 

Sektorspecifikke standarder i ESRS bortfalder

EU afskaffer derudover kravet om branchestandarder, så der ikke tilføjes flere standarder ud over dem, der allerede er en del af ESRS.

 

#4 – Hvornår træder ændringerne i kraft?

Omnibus forslaget er offenliggjort, men der kan stadig ske justeringer, før den bliver en realitet.

Når ændringerne bliver godkendt, vil medlemslandene have op til to år til at indarbejde dem i national lovgivning. Derfor bør virksomheder fortsat holde sig opdaterede og forberede sig på CSRD – men med en vis forventning om, at kravene kan blive justeret undervejs.

 

#5 – Skal vi ændre noget i vores nuværende arbejde med CSRD?

Selvom der kommer lempelser, fastholdes CSRD’s grundprincipper, og bæredygtighedsrapportering er stadig et lovkrav, som vil blive gradvist implementeret i faser, og dobbeltvæsentlighedsvurderingen forbliver stadig et krav for de underlagte virksomheder.

Omnibuspakken viser, at EU lytter til erhvervslivets bekymringer. Dog bør virksomheder ikke opfatte det som en grund til at sætte arbejdet på pause – CSRD’s grundlæggende rammer består stadig. Det anbefales at holde sig opdateret på ændringerne og justere rapporteringsplaner efter behov.

Samtidig er en proaktiv tilgang til bæredygtighedsrapportering fortsat værdifuldt for virksomhedernes arbejde med ESG.

De kommercielle fordele består af:

Gøre bæredygtighed mere håndgribeligt

CSRD giver en struktureret tilgang til ESG og gør det nemmere at arbejde systematisk med bæredygtighed. Det fremmer samarbejde på tværs af organisationen og skaber et fælles sprog, så alle arbejder mod de samme mål.

Fokusere på det, der virkelig gør en forskel

Rammen hjælper med at identificere og prioritere de områder, hvor bæredygtighed gør en reel forskel for din virksomhed og dine interessenter.

En ny opfattelse af virksomhedens ansvar

Virksomheder indser nu, mere end nogensinde, at deres rolle strækker sig ud over profitoptimering. Bæredygtig praksis bliver ikke kun et ansvar, men også en mulighed for at opbygge en positiv virksomhedsidentitet.

Fremtidssikre din virksomhed

Klima- og ESG-risici kan have stor økonomisk betydning. Ved at integrere bæredygtighed i forretningsstrategien, styrker du din virksomheds robusthed og mindsker eksponeringen over for fremtidige reguleringer og klimarelaterede udfordringer.

Tiltrække og tilknytte medarbejdere som trives

Medarbejdere søger arbejdspladser, der ikke blot tilbyder løn, men også værdsætter principper som bæredygtighed. Virksomheder med fokus på grøn omstilling tiltrækker og tilknytter talentfulde medarbejdere.

Skabe nye forretningsmuligheder

Bæredygtig omstilling åbner døren for nye forretningsmuligheder gennem innovation. Virksomheder, som investerer i grøn teknologi og cirkulær økonomi, kan ikke kun reducere deres miljøpåvirkning, men også skabe nye indtægtsstrømme og erhverve markedsandele.

"Omnibus-pakken gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at navigere i ESG. Nu skal de primært fokusere på et klimaregnskab og en VSME ESG-rapport. Men man kan forvente, at mange virksomheder stadig vil holde fanen højt, da muligheden for at differentiere sig på markedet nu bliver større, da lovgivningspresset ikke længere er det samme”.
– Steffen Max Høgh, Direktør i SustainBusiness.

Omnibuspakken gør CSRD-rapporteringen lettere og giver mere tid og fleksibilitet, men kravene forsvinder ikke.

Samtidig er CSRD-rammen, inklusive dobbelt væsentlighedsanalysen, mere end bare compliance. Det er et strategisk værktøj til at skabe forretningsværdi.

 

#6 Hvor kan jeg læse mere?

For en dybere indsigt i ændringerne:

Læs EU’s Kommissionens pressemeddelelse (engelsk)

Læs officiel omnibus Q&A (engelsk)

Vi står klar til at hjælpe

Hos Martinsen og SustainBusiness følger vi udviklingen tæt og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst navigerer i de nye ESG-rammer.

Skriv eller ring og få en snak om, hvad omnibuspakken betyder for dig og din virksomhed?

Kontakt SustainBusiness