Det nye EU-direktiv, Empowering Consumers for the Green Transition – også kaldet ECGT-direktivet – skal styrke forbrugernes mulighed for at træffe oplyste valg. Samtidig skal direktivet begrænse greenwashing og gøre det sværere at bruge brede, uklare eller udokumenterede bæredygtighedsbudskaber i markedsføringen.

For virksomheder handler det ikke kun om jura og compliance. Det handler også om tillid.

Forbrugere, kunder og samarbejdspartnere forventer i stigende grad, at grønne budskaber bygger på fakta. Derfor bliver dokumentation, gennemsigtighed og interne processer en vigtig del af arbejdet med både ESG og kommunikation.

 

Hvad betyder de nye regler?

ECGT-direktivet retter sig mod virksomheder, der markedsfører sig til forbrugere i EU. Reglerne gælder uanset branche og virksomhedens størrelse, når kommunikationen er målrettet forbrugere. Virksomheder, der primært arbejder B2B, kan også blive berørt, hvis deres markedsføring er offentligt tilgængelig eller helt eller delvist retter sig mod forbrugere. Det gælder fx på hjemmesider, sociale medier, kampagner og produktkommunikation, hvor grønne budskaber kan påvirke forbrugeres beslutninger.

Direktivet skærper især kravene til miljøpåstande.

Generelle udsagn som “grøn”, “bæredygtig”, “klimavenlig” eller lignende må ikke stå alene, hvis virksomheden ikke kan dokumentere, hvad udsagnet konkret dækker over.

Nye bæredygtighedsmærker må som udgangspunkt kun anvendes, hvis de bygger på anerkendte certificeringsordninger eller er etableret af offentlige myndigheder.

På samme måde bliver det problematisk at fremhæve CO₂-kompensation på en måde, der giver indtryk af, at et produkt har neutral, reduceret eller positiv miljøpåvirkning, hvis det ikke kan dokumenteres klart og retvisende.

 

Fremtidige klimaudsagn kræver en konkret plan

Mange virksomheder arbejder med mål om fx klimaneutralitet, CO₂-reduktion eller netto-nul. Den type fremtidige miljøpåstande bliver også omfattet af de nye krav.

Hvis din virksomhed kommunikerer, at den vil være klimaneutral i 2030, reducere sit klimaaftryk, bruge mere genanvendt materiale eller opnå andre miljømål, skal udsagnet bygge på klare, objektive og offentligt tilgængelige forpligtelser. Der skal også være en detaljeret og realistisk plan for, hvordan målet nås.

En klimareduktionsplan kan derfor blive et vigtigt redskab.

Men planen er ikke nok i sig selv. Den skal være konkret, målbar, opdateret og understøttet af klare delmål og initiativer. Du skal kunne dokumentere og underbygge fremtidige miljøpåstande med en realistisk plan, relevante data og løbende opfølgning. I visse tilfælde kan ekstern validering eller verifikation styrke troværdigheden.

Det stiller nye krav til samspillet mellem virksomhedens ESG-arbejde, dokumentation og eksterne kommunikation.

 

 

"For mange virksomheder betyder de nye regler, at ESG ikke længere kan stå alene som et rapporteringsprojekt. Data, klimaregnskaber, reduktionsplaner og ESG-arbejdet bliver i stigende grad fundamentet for virksomhedens markedsføring. Derfor bliver samarbejdet mellem ESG-ansvarlige, ledelse, salg og marketing vigtigere end nogensinde."

Jens Svinth Vogel, ESG-direktør i Martinsen

Hvad bør din virksomhed gøre nu?

Selvom reglerne først finder anvendelse i september 2026, er det en god idé at starte arbejdet allerede nu. Mange virksomheder bruger grønne budskaber i kampagner, på hjemmesider, i produkttekster, salgspræsentationer, emballage, SoMe-opslag og kundematerialer. Det kræver tid at få overblik over, hvor miljøpåstande optræder – og om dokumentationen er tilstrækkelig.

Et godt første skridt er at gennemgå den eksisterende markedsføring og stille tre enkle spørgsmål:

  • Hvilke grønne udsagn bruger vi i dag?
  • Kan vi dokumentere dem konkret og troværdigt?
  • Er dokumentationen klar nok til, at kunder, myndigheder og samarbejdspartnere kan forstå den?

Hvis svaret er nej eller uklart, bør du justere teksten, dokumentationen eller selve påstanden.

Det er også relevant at se på virksomhedens interne processer:

  • Hvem godkender grønne budskaber?
  • Hvor ligger dokumentationen?
  • Er marketing, salg, ESG og ledelse enige om, hvilke udsagn virksomheden kan stå på mål for?

Når reglerne skærpes, bliver grøn kommunikation en tværgående disciplin, hvor data, faglighed og kommunikation skal hænge sammen.

 

Fra grønne intentioner til dokumenteret kommunikation

De nye regler betyder ikke, at virksomheder skal stoppe med at kommunikere om bæredygtighed. Tværtimod. Men kommunikationen skal være mere præcis.

Det kan være en fordel for de virksomheder, der arbejder seriøst med ESG. Når dokumentationen er på plads, bliver det lettere at kommunikere troværdigt om konkrete fremskridt, mål og resultater. Det styrker tilliden hos kunderne og kan samtidig være et vigtigt konkurrenceparameter.

For virksomheder, der allerede arbejder med ESG-rapportering, klimadata, værdikæde, CSRD, ESRS eller klimareduktionsplaner, giver det mening at koble arbejdet tættere sammen med markedsføringen. Den viden og de data, der bruges i ESG-arbejdet, kan være med til at skabe et solidt grundlag for virksomhedens eksterne budskaber.

 

Få overblik over dine grønne udsagn

Greenwashing handler ikke kun om bevidst vildledning. Det kan også opstå, når gode intentioner bliver formuleret for bredt, for ukonkret eller uden tilstrækkelig dokumentation.

Derfor er det relevant at få overblik i god tid.

Som en del af arbejdet kan et greenwashing-tjek give et praktisk billede af virksomhedens grønne udsagn i kundevendte materialer. Et greenwashing-tjek kan bl.a. afdække, om sproget er tilstrækkeligt konkret, om dokumentationen hænger sammen med budskaberne, og hvor der eventuelt er behov for præciseringer.

På den måde bliver arbejdet med grøn kommunikation ikke kun et spørgsmål om at leve op til nye regler, men også om at skabe klarhed, konsistens og troværdighed i de budskaber, din virksomhed allerede bruger.

Vi står klar til at hjælpe

Skriv eller ring til en snak om, hvad ECGT-direktivet betyder for dine fremtidige grønne budskaber og kommunikation.
Et godt råd gør en forskel.