PCAF: Derfor interesserer banken sig for din virksomheds klimadata

Klimadata er ikke længere kun relevant for store virksomheder. Også små og mellemstore virksomheder vil i stigende grad opleve, at klima og ESG bliver en del af dialogen med banken.

Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at ESG i højere grad bliver en del af bankernes kreditvurdering. Det har vi tidligere skrevet om i artiklen ESG bliver en del af kreditvurderingen – og det har betydning for SMV’er.

En væsentlig årsag er PCAF – Partnership for Carbon Accounting Financials. PCAF er ikke lovgivning i sig selv, men en international metode og standard, som mange banker og finansielle institutioner bruger til at beregne de CO2e-udledninger, de finansierer gennem blandt andet lån, investeringer, leasing, realkredit og projektfinansiering. Det kaldes ofte financed emissions.

PCAF hjælper banker med at arbejde systematisk med klimadata, beregne financed emissions og vurdere kvaliteten af de data, der indgår i virksomhedernes klimaregnskaber. Derfor er PCAF i praksis med til at forklare, hvorfor banker efterspørger klimadata, hvordan de arbejder med dataene, og hvorfor dokumentation, transparens og datakvalitet får større betydning.

Kort fortalt betyder det, at banker i højere grad skal forstå klimaaftrykket i deres udlånsportefølje. Derfor kan mindre og mellemstore virksomheder forvente flere spørgsmål om ESG, CO₂-udledning, dokumentation og datagrundlag.

Det handler ikke kun om CO₂-tallet

Når banken spørger til dine klimadata, handler det ikke nødvendigvis kun om det endelige CO2-tal. Kvaliteten af data spiller også en vigtig rolle.

Det kan for eksempel handle om, hvorvidt data er baseret på din virksomheds egne oplysninger, hvor meget der er estimeret, og om beregningerne er dokumenterede og transparente. Faktiske energifakturaer, målt elforbrug, dokumenterede brændstofdata og en tydelig metodebeskrivelse vil typisk styrke datakvaliteten.

Omvendt vil brancheestimater, omsætningsbaserede beregninger og grove antagelser ofte give et mere usikkert grundlag.

Klimadata bliver en del af den finansielle dialog

For mange små og mellemstore virksomheder betyder udviklingen, at klimadata gradvist får større betydning i forhold til bankdialog, finansiering, ESG-modenhed, risikostyring samt krav fra kunder og værdikæder.

Det betyder ikke, at alle virksomheder skal have avancerede klimaregnskaber fra dag ét. Men det betyder, at virksomheder, der arbejder struktureret med dokumentation, transparens og troværdige data, står stærkere.

PCAF er fortsat et område under udvikling, og modenheden varierer fra bank til bank. Men retningen er tydelig: Klimadata bevæger sig fra primært at være et bæredygtighedstema til også at blive en del af den finansielle infrastruktur omkring virksomheder.

Det handler ikke kun om CO₂-tallet

Når banker efterspørger klimadata, ser de ikke nødvendigvis kun på selve resultatet. Datakvaliteten spiller også en vigtig rolle.

Det kan for eksempel handle om, hvorvidt data er virksomhedsspecifikke, hvor meget der er baseret på estimater, og om beregningerne er dokumenterede og transparente. Faktiske energifakturaer, målt elforbrug, dokumenterede brændstofdata og en tydelig metodebeskrivelse vil typisk styrke datakvaliteten.

Omvendt vil brancheestimater, omsætningsbaserede beregninger og grove antagelser ofte give et mere usikkert grundlag.

Klimadata bliver mere strategiske

For mange virksomheder betyder udviklingen, at klimadata gradvist får større betydning i forhold til bankdialog, finansiering, ESG-modenhed, risikostyring samt krav fra kunder og værdikæder.

Det betyder ikke, at alle virksomheder skal have avancerede klimaregnskaber fra dag ét. Men virksomheder, der arbejder struktureret med dokumentation, transparens og troværdige data, står stærkere i den udvikling, vi ser nu.

PCAF er fortsat et område under udvikling, og modenheden varierer fra bank til bank. Men retningen er tydelig: Klimadata bevæger sig fra primært at være et bæredygtighedstema til også at blive en del af den finansielle infrastruktur omkring virksomheder.