Klimarapportering fylder mere hos danske virksomheder. Både lovkrav, kundekrav og forventninger fra samarbejdspartnere gør det stadig vigtigere at kunne dokumentere klimaaftryk på en struktureret og troværdig måde.

Samtidig oplever mange virksomheder, at arbejdet med klimadata er tidskrævende. Data skal ofte indsamles manuelt, bearbejdes i regneark og sammenstilles på tværs af systemer. Det øger risikoen for fejl og gør det vanskeligt at skabe den nødvendige sporbarhed.

Derfor er Erhvervsstyrelsens arbejde med Klimakontoplanen et vigtigt skridt i en mere digital og datadrevet retning.

 

Bogføringsdata kan blive nøglen til bedre klimadata

Erhvervsstyrelsen har afsluttet første fase af initiativet Klimakontoplanen, som undersøger, hvordan virksomheder kan bruge eksisterende bogføringsdata som grundlag for klimadata. Målet er at reducere det manuelle arbejde, styrke datakvaliteten og gøre dokumentationen mere sporbar.

I første fase har projektgruppen udviklet et modelregnskab baseret på deltagervirksomheders egne posteringer for 2025. Posteringerne er blandt andet blevet klassificeret efter standardiserede produktkoder og koblet med emissionsfaktorer og aktivitetsdata.

Det betyder, at klimadata i projektet udledes direkte fra virksomhedernes bogførte data. Det er væsentligt, fordi klimaregnskabet dermed i højere grad kan blive en integreret del af den almindelige bogføring frem for en manuel rapporteringsopgave, der først løses efterfølgende.

Fakta: Hvem deltager i projektet?

Projektet er gennemført i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Ressource City, deltagende virksomheder, systemleverandører samt rådgivere med ESG-, data- og revisionsfaglig indsigt.

Mindre manuelt arbejde og bedre sporbarhed

For virksomheder kan en mere automatiseret tilgang få stor betydning. Når klimadata i højere grad kan baseres på eksisterende data fra bogførings- og ERP-systemer, bliver det lettere at arbejde systematisk med rapporteringen.

Det kan blandt andet give:

  • mindre manuelt arbejde med indsamling og bearbejdning af data
  • bedre datakvalitet, fordi beregningerne tager udgangspunkt i strukturerede bogføringsdata
  • større sporbarhed fra klimatal tilbage til konkrete posteringer
  • et mere ensartet grundlag for dokumentation over for kunder, banker, myndigheder og samarbejdspartnere

Klimakontoplanen er dog ikke en færdig løsning til komplette klimaregnskaber. Den er snarere et vigtigt skridt mod en fremtid, hvor dele af klimarapporteringen kan automatiseres og kobles tættere til virksomhedens økonomiske data.

 

Næste fase handler om integration i systemerne

I næste fase arbejder Erhvervsstyrelsen videre med at inddrage virksomheder, revisorer og systemleverandører. Fokus er blandt andet på, hvordan Klimakontoplanen kan integreres i virksomhedernes eksisterende bogførings- og ERP-systemer.

Det er afgørende, hvis løsningen på sigt skal skabe reel værdi i praksis. For automatiseret klimarapportering kræver ikke kun gode metoder.

Det kræver også, at data kan registreres, struktureres og anvendes korrekt i de systemer, virksomhederne allerede arbejder i.

 

Hvad betyder det for din virksomhed?

Selvom klimakontoplanen stadig er under udvikling, peger initiativet på en klar retning: Fremtidens klimarapportering bliver mere digital, mere datadrevet og tættere forbundet med virksomhedens økonomiske registreringer.

Det gør det relevant allerede nu at se på, hvordan virksomheden arbejder med data, bogføring og dokumentation. Jo bedre struktur der er i de eksisterende data, desto lettere bliver det at imødekomme fremtidige krav til klima- og bæredygtighedsrapportering.

Hos Martinsen følger vi udviklingen tæt og rådgiver virksomheder om både regnskab, rapportering og de praktiske krav, der følger med øget fokus på bæredygtighedsdata.

Vi står klar til at hjælpe

Skriv en mail eller giv os et kald, hvordan din virksomhed kan forberede sig på mere datadrevet klimarapportering.