Dansk whistleblowerlov er netop vedtaget.

Loven implementerer EU’s whistleblowerdirektiv, som forpligter arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en whistleblowerordning, der skal beskytte whistleblowere.

Alvorlige lovovertrædelser på både offentlige og private arbejdspladser er vigtige at få frem i lyset, men de kan være svære at opdage. Ikke kun deciderede lovovertrædelser, men også andre alvorlige forhold, eksemplificeret ved den seneste tids fokus på seksuel chikane, risikerer at foregå skjult i frygt for personlige konsekvenser.

Her kan ansatte være de første, som får kendskab til overtrædelserne. Det er væsentligt, at disse personer indberetter lovovertrædelserne (og følgelig agerer ’’whistleblower’’), idet de ansatte dermed også varetager offentlighedens interesser.

Problemet er imidlertid, at de potentielle whistleblowere ofte forholder sig tavse af frygt for ansættelsesrelaterede konsekvenser. Afgørende viden risikerer dermed at gå tabt grundet interne forhold hos potentielle lovovertrædere.

Etableringen af velfungerende whistleblowerordninger kan afhjælpe disse udfordringer og sikre, at flere forhold både anmeldes og behandles.

 

Ny EU-regulering implementeres i Danmark

På ovenstående baggrund vedtog EU-Parlamentet og EU-Rådet den 23. oktober 2019 et direktiv, som har til formål at beskytte de whistleblowere, der indberetter overtrædelser af EU-retten.

Direktivet skal implementeres i dansk ret. Hvor direktivet kun omfatter visse overtrædelser af EU-retten, er der med ordningen lagt op til, at også indberetninger om alvorlige overtrædelser af dansk ret skal være omfattet af de pågældende whistleblowerordninger. Dette kan eksempelvis være oplysninger om strafbare forhold, herunder misbrug af økonomiske midler, underslæb og bedrageri.

Den danske ordning vil etablere krav om oprettelse af interne whistleblowerordninger for en lang række virksomheder, ligesom Datatilsynet opretter en ekstern ordning.

 

Etableringen af whistleblowerordninger

 

Interne ordninger

Ordningen forpligter arbejdsgivere inden for både den private og den offentlige sektor til at oprette en intern whistleblowerordning, hvis de har mere end 50 ansatte.

Efter en konkret risikovurdering kan justitsministeren i samarbejde med den relevante minister pålægge også arbejdsgivere med færre end 50 ansatte at etablere en intern whistleblowerordning. Denne bemyndigelse forudsættes dog kun udnyttet i særlige tilfælde, og hvor aktuelle og tungtvejende behov tilsiger dette.

For at lette byrderne for de private, mellemstore virksomheder med 50-249 beskæftigede giver arbejdsgivere mulighed for at kunne dele ressourcer med hinanden ved oprettelsen af en fælles whistleblowerenhed, som kan modtage og behandle indberetningerne.

 

Ekstern ordning

Den eksterne whistleblowerordning varetages af Datatilsynet.

Ordningen kan anvendes, hvis arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at oprette en intern ordning, eller hvis whistlebloweren ikke føler sig tryg ved at anvende denne.

 

Upartisk whistleblowerenhed

De arbejdsgivere, som er pålagt at oprette en whistleblowerordning, skal internt udpege en upartisk person eller afdeling, den såkaldte whistleblowerenhed. Det er denne enhed, som skal modtage indberetninger, have kontakt med whistlebloweren, følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren.

Det er et krav, at enheden indrettes på en måde, som sikrer uafhængighed, men de pågældende medarbejdere i enheden kan stadig varetage andre funktioner for arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har muligheden for at lade en uafhængig tredjemand varetage de nævnte opgaver – hvilket i praksis også ofte sker – men kan ikke hermed fraskrive sig sine forpligtelser efter ordningen.

Enheden skal fungere på en sådan måde, at whistleblowerens identitet holdes fortrolig, ligesom de medarbejdere (eller den eksterne part), som behandler indberetningen, har tavshedspligt.

Af yderligere procedurekrav kan nævnes, at whistlebloweren inden for syv dage fra indberetningen modtager en bekræftelse herpå, og at whistlebloweren hurtigst muligt modtager feedback, hvilket senest må ske tre måneder efter førnævnte bekræftelse.

Arbejdsgiveren skal ligeledes sikre, at de ansatte kender proceduren for at foretage indberetning, og at enheden har mulighed for omhyggeligt at følge op på indberetningerne.

Arbejdsgivere, som ikke lever op til forpligtelserne, kan straffes med bøde.

 

Beskyttelse af whistlebloweren

Whistlebloweren er juridisk beskyttet ved foretagelsen af indberetninger. Dette gælder, uanset om indberetningen sker til interne eller til eksterne whistleblowerenheder.

Beskyttelsen indebærer, at en indberetning ikke anses for tilsidesættelse af en eventuel tavshedspligt, ligesom vedkommende ikke må mødes af ansættelsesrelaterede repressalier af nogen form eller trussel herom.

Forbuddet mod repressalier omfatter endvidere tredjeparter og virksomheder, som whistlebloweren er forbundet med. Omfattet er enhver form for ufordelagtig behandling eller følge som reaktion på indberetningen.

Arbejdsgiveren er herefter forhindret i at møde whistlebloweren med nogen form for handling, som forårsager eller kan forårsage skade for whistlebloweren, eksempelvis afskedigelse, degradering, chikane, diskrimination eller lignende.

Hvis arbejdsgiveren desuagtet overtræder forbuddet, kan whistlebloweren tilkendes en godtgørelse. Størrelsen heraf må i sidste instans fastlægges af domstolene.

Er whistlebloweren blevet afskediget, kan denne endda kræve genansættelse, medmindre det i særlige tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser måtte være åbenbart urimeligt.

 

Udfordringer for virksomhederne

Det er afgørende, at whistleblowere sikres både beskyttelse og anonymitet. Beskyttelsen kan imidlertid medføre en række udfordringer for arbejdsgiverne.

Ud over de økonomiske udfordringer, der selvsagt rammer de mindre virksomheder hårdere, indeholder ordningen en særlig bevisbyrderegel, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er sammenhæng mellem indberetningen og eventuelle repressalier, hvis whistlebloweren har bevist, at denne har foretaget en indberetning og lidt en ulempe.

 

Hvornår træder loven i kraft?

Loven træder i kraft den 17. december 2021.

For arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte skal den interne whistleblowerordning dog først være oprettet 17. december 2023.

Alle arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte skal have etableret en intern whistleblowerordning inden 17. december 2021.

På hele statens område blev der allerede sidste år etableret whistleblowerordninger.

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om, hvilken betydning den nye whistleblowerordning får for dig og din virksomhed.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om rådgivning, skat, revision og regnskab.

Kontakt os her