Et nyt våben for den politiske forbruger
Forestil dig, hvad det kan rykke, hvis vi får en pendant til den online sammenligningstjeneste PriceRunner bare med bæredygtighed. Altså hvor forbrugere, medarbejdere og investorer kan scanne alle brands og produkter med et skræddersyet filter – ikke kun på parametre som klima og miljø, men også social ansvarlighed og interne forhold.
Så kan du pludselig se, hvilke virksomheder der har det laveste tekstilforbrug, genanvender flest materialer, har de bedste arbejdsforhold, mest diversitet, producerer varer lokalt osv.
Når både kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investorer får en detaljeret indsigt i virksomheders aktiviteter, så får de også nogle helt nye handlemuligheder. Kommende medarbejdere kan bedre vurdere arbejdsforholdene på en arbejdsplads, investorer og samarbejdspartnere kan bedre vurdere virksomheders værdikæder og omdømmerisici, og forbrugerne kan træffe langt mere informerede valg.
Jeg tror faktisk, at vi ved at kombinere CSRD med digitaliseringen kommer til at se en decideret genfødsel af den politiske forbruger.
Et tveægget sværd for virksomheder
På den lange bane er virksomhedernes største udfordring – og samtidig største chance – derfor at sikre, at deres bæredygtighedsperformance er i top, fordi det bliver en ny konkurrenceparameter.
På den korte bane står virksomhederne lige nu over for en monumental udfordring med overhovedet at skaffe de nødvendige data, og mange er endnu ikke klar til de omfattende krav inden for tidsrammerne.
Store aktører er pressede på at revidere deres værdikæder og indhente data om deres underleverandører som aldrig før, og de bombarderes allerede med henvendelser. De mindre aktører, som ikke omfattes direkte af CSRD, er også pressede, fordi de store samarbejdspartnere netop stiller disse rapporteringskrav, men også fordi de i stigende grad bliver fravalgt, da det er en fordel at have færre underleverandører og dermed færre værdikæder at rapportere på.
CSRD og de øgede krav til bæredygtighedsrapportering skaber altså på flere måder en ny konkurrencesituation i erhvervslivet, og udviklingen går stærkt, for CSRD er langt fra den eneste lovgivning, virksomhederne rammes af. Tag bare EU’s Green Claims-direktiv og Corporate Sustainability Due Diligence-direktiv (CSDDD), som også er på trapperne.
Resiliens er nøglen
Mens mange virksomheder ser rapporteringen som en bidende nødvendighed og tror, at de er home safe, så snart de bliver compliant iht. CSRD, så opstår det egentlige potentiale dog først, når de rent faktisk begynder at bruge bæredygtighed strategisk. Derfor er det ikke nok at rapportere – det handler også om at reagere.
I dag undervurderer de fleste organisationer, hvilke konsekvenser der er inden for rækkevidde, blandt andet fordi de mangler de nødvendige kompetencer inden for bæredygtighed. Men vi har nogle planetære tipping points, hvor seks ud af ni allerede er ved at blive overskredet, og hvis dit produkt bidrager negativt til et af de områder, bliver du udsat på et tidspunkt. Der kan altid opstå krige og pandemier, men de planetære grænser kan ikke ændres.
Derfor bør virksomheder allerede nu tage det lange lys på og ikke kun se bæredygtighed som en compliance-øvelse, hvor der skal sættes nogle flueben, men som noget de faktisk skal bygge deres strategi på for at kunne sikre resiliens og dermed overlevelse på sigt.
