Kæmpe tillykke til vores kollega, Jakob Olsen.

Han har mandag den 9. november 2020 bestået én af Danmarks længste og mest krævende uddannelser, og kan nu kalde sig for statsautoriseret revisor. Jakob er med til at sætte den højeste standard i branchen og løse væsentlige problemstillinger som rådgiver for dansk erhvervsliv.

 

 

Med en opvækst og handelsskole i Skive samt cand.merc.aud. i Aarhus forlod Jakob det midtjyske i 2016 for en stilling hos Martinsen Rådgivning & Revision.

Jakob bor i dag sammen med sin kæreste og barn i Horsens og har sit udgangspunkt fra Martinsen på Gunhilds Plads i Vejle, hvor han reviderer og rådgiver en lang række mindre og mellemstore virksomheder, om hvordan de udvikler deres forretning og skaber sund vækst.

Vi er stolte af, at han er en del af Martinsen!