15 år med fælles kamp mod kræft
I 2026 samler Knæk Cancer danskerne for 15. år i træk. Indsatsen er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2 og har fokus på både oplysning og indsamling. Gennem årene har danskernes bidrag været med til at sætte næsten 600 projekter i gang inden for kræftsagen. I 2026 har Kræftens Bekæmpelse udpeget 10 centrale indsatsområder inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte, som kan modtage midler fra årets indsamling.
Hos Martinsen er vi stolte af endnu en gang at bakke op om denne vigtige indsats. Sammen sender vi et stærkt signal om, at ingen står alene i kampen.
Fakta om Knæk Cancer
Knæk Cancer 2026 finder sted i uge 41-43 og samler virksomheder, foreninger, skoler, familier og enkeltpersoner over hele landet i kampen mod kræft.
Årets kampagne kulminerer lørdag den 24. oktober 2026 med tv-showet “Knæk Cancer – et show for sagen” på TV2 og TV2 Play. De indsamlede penge går til indsatser inden for forskning, forebyggelse samt støtte til kræftpatienter og pårørende.
Læs mere om Knæk Cancer og mulighederne for at støtte på cancer.dk.
