Tilbagebetaling af momslån udskudt til 1. april 2022

Hvis din virksomhed fik et rentefrit momslån gennem Folketingets låneordning for moms i forbindelse med covid-19, kan du her læse mere om kravene til fastholdelse og tilbagebetaling af lånet.

Fristen for tilbagebetaling af rentefrie momslån 1, 2 og 3 med betalingsfrister den 1. november 2021 og 1. februar 2022 er blevet udskudt til den 1. april 2022.

 

Frister for tilbagebetaling af lån

Du skal betale virksomhedens lån tilbage via Skattekontoen.

Lånet vil stå som en fremtidig postering på virksomhedens Skattekonto med betalingsfrist. Du betaler dermed lånet på samme måde som andre krav på Skattekontoen.

Størrelsen på lånebeløbet svarede til det beløb din virksomhed har indberettet rettidigt i indberetningsperioden.

Momslån Indberetningsperiode Ansøgningsperiode Frist for tilbagebetaling
1 Små virksomheder:
2. halvår af 2019Mellemstore virksomheder:
4. kvartal 2019
17. november 2020 til 18. december 2020 1. april 2022
2 Små virksomheder:
2. halvår af 2019Mellemstore virksomheder:
4. kvartal 2019
5. maj 2020 til 16. juni 2020 1. april 2022
3 Små virksomheder:
1. og 2. halvår af 2020 (frist 1. marts 2021)Mellemstore virksomheder:
3. og 4. kvartal 2020 (frist 1. marts 2021)
17. marts 2021 til 14. april 2021 1. april 2022
4 1. kvartal 2021 (frist 1. juni 2021) 2. juni 2021 til 16. juni 2021 1. november 2022

Se betalingsfrister for moms, skat og lønsumsafgift for 2022 / 2023.

 

Betalingsordning

Du kan oprette en betalingsordning i TastSelv Erhverv, hvis du opfylder betingelserne:

  • Du må ikke have skattekontogæld, der er til inddrivelse. Du kan se, om du har Skattekontogæld under inddrivelse, i TastSelv Erhverv under Kontostatus. Hvis teksten Poster overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen fremgår nederst på siden, har du gæld til inddrivelse.
    Har du skattekontogæld, som er sendt til inddrivelse, skal du betale den og eventuelle andre åbne poster på Skattekontoen, før du kan oprette betalingsordningen. Du finder den betalingslinje, du skal bruge, på Skattekontoen under Stamoplysninger.
  • Betalingsordningen kan ikke omfatte toldfordringer.
  • Du skal have overholdt eventuelle andre betalingsordninger på Skattekontoen inden for den sidste måned.
  • Din gæld skal være på mindst 800 kr.
  • Betalingsordningen kan højst gælde i et år.
    I perioden 15. marts 2022 til 15. april 2022 kan du dog oprette en udvidet betalingsordning på 24 måneder pga. coronasituationen.
  • Betalingsordningen skal starte senest 30 dage efter den er oprettet.
  • Du kan kun have en betalingsordning ad gangen.
  • Du kan ikke ændre din afgiftsperiode, når du opretter en betalingsordning.

 

Indberet skat, moms og afgifter før du opretter en betalingsordning

Hvis du har en indberetning, der er blevet foreløbig fastsat, fordi du ikke har indberettet skat, moms eller afgift, skal du indberette de beløb, før du kan få oprettet en betalingsordning.

Hvis du har en eksisterende betalingsordning med SKAT, som løber hen over 1. april 2022 kan det være en mulighed at indfri den nuværende ordning. Du har herefter mulighed for at samle alt gæld til SKAT og lave en ny samlet betalingsordning, som altså kan løbe i op til 24 måneder.

SKAT har oplyst, at hvis man ønsker at gøre brug af den nye mulighed er det vigtigt, at få betalt gamle betalingsordninger ud i god tid inden den 15. marts 2022. SKAT skal have mulighed for at registrere indbetalingerne og åbne op i TastSelv Erhverv for at lave en ny betalingsordning.

Du skal betale en månedlig rente på 0,7% af betalingsordningen.

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om dine momslån og din mulighed for en betalingsordning.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os her