Den grønne omstilling er i fuld gang for mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Dette sker som en indirekte konsekvens af større virksomheders lovpligtige rapporteringskrav under EU’s bæredygtighedsinitiativ (CSRD).

Skal din virksomhed opfylde kravene til afrapportering fra en vigtig kunde? Eller mangler du i din virksomhed kompetencerne til selv systematisk at få styr på dokumentationen af virksomhedens aftryk? Eller måske er I ved at have godt styr på data og kan pege på et oplagt cirkulært projekt, der fx kan reducere virksomhedens affald, men der mangler ressourcer og økonomi til implementering?

Selvom EU-Kommissionen via Omnibus-pakken har varslet ændringer i CSRD-kravene, er CSRD stadig gældende lovgivning. Det betyder, at efterspørgslen efter ESG-dokumentation fra SMV’er fortsat stiger i 2025. Kravene forsvinder ikke – og processen er fortsat både tids- og ressourcekrævende for virksomhederne.

Uanset om din virksomhed begynder at arbejde med bæredygtighed, eller I allerede har grønne og cirkulære løsninger i gang, er behovet for struktureret ESG-data større end nogensinde.. Derfor har SMV’er brug for målrettet støtte, der matcher netop deres udgangspunkt – både for at leve op til lovgivningen og for at imødekomme kunders og partneres stigende forventninger.

 

Kom i gang med bæredygtighedsarbejdet

Oplever din virksomhed endnu ikke konkrete krav fra kunder, er det en god idé at påbegynde bæredygtighedsarbejdet i god tid.  Arbejdet med ESG handler nemlig ikke kun om at opfylde krav fra kunder, banker og investorer – det er også et strategisk værktøj, der kan styrke virksomhedens konkurrenceevne, tiltrække investeringer og sikre en mere robust forretningsmodel.

To grønne puljer under SMV:Bæredygtighed

For at understøtte virksomheder i arbejdet med bæredygtighed tilbyder SMV:Bæredygtighed op til 300.000 kr. i tilskud. Midlerne er samlet under to hovedpuljer, som hver især har forskellige fokusområder.

1. Udvikling og implementering: Støtte til rådgivning og investering til cirkulær økonomi

Denne pulje henvender sig til alle virksomheder, der arbejder med et FYSISK produkt.

Med tilskuddet kan du eksempelvis investere i løsninger, der udnytter restmaterialer, forlænger produkters levetid eller reducerer CO₂. Du kan også søge støtte til miljømærker, certificeringer og ekstern rådgivning.

Tilskud op til 300.000 kr.

Læs mere om pulje og kriterier

2. Dokumentation: Støtte til dele af eller hele ESG-dokumentationen

Denne tilskudspulje henvender sig til ALLE virksomheder.

Med tilskuddet kan du få hjælp fra en konsulent til at udarbejde din virksomheds ESG-rapport, bæredygtighedsdokumentation og en konkret handlingsplan for det videre arbejde med dokumentationen.

Tilskud op til 150.000 kr.

Læs mere om pulje og kriterier

Vi står klar til at hjælpe

Det gode bæredygtige råd gør en forskel.

Kontakt din revisor eller SustainBusiness:

Kontakt SustainBusiness