Den grønne omstilling er i fuld gang for mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Dette sker som en indirekte konsekvens af større virksomheders lovpligtige rapporteringskrav under EU’s bæredygtighedsinitiativ (CSRD).

Skal din virksomhed opfylde kravene til afrapportering fra en vigtig kunde? Eller mangler du i din virksomhed kompetencerne til selv systematisk at få styr på dokumentationen af virksomhedens aftryk? Eller måske er I ved at have godt styr på data og kan pege på et oplagt cirkulært projekt, der fx kan reducere virksomhedens affald, men der mangler ressourcer og økonomi til implementering?

Selvom EU-kommissionen for nylig har foreslået ændringer i CSRD-kravene via Omnibuspakken, er CSRD-direktivet stadig gældende lovgivning. Dette betyder, at efterspørgslen efter ESG-dokumentation fra SMV-segmentet fortsat er stigende – en proces, der både er ressource- og tidskrævende. Så uanset om du lige er begyndt at overveje bæredygtighed, eller om din virksomhed allerede arbejder med grønne og cirkulære løsninger, så kan du her finde den støtte, der matcher din virksomheds behov.

 

Kom i gang med bæredygtighedsarbejdet

Selvom din virksomhed måske endnu ikke oplever konkrete krav fra kunder, er det en god idé at påbegynde bæredygtighedsarbejdet i god tid.

Arbejdet med ESG handler nemlig ikke kun om at opfylde krav fra kunder, banker og investorer – det er også et strategisk værktøj, der kan styrke virksomhedens konkurrenceevne, tiltrække investeringer og sikre en mere robust forretningsmodel.

Tre grønne puljer under SMV:Bæredygtighed

For at understøtte virksomheder i arbejdet med bæredygtighed tilbyder SMV:Bæredygtighed op til 300.000 kr. i tilskud. Midlerne er samlet under tre hovedpuljer, som hver især har forskellige fokusområder.

1. Dokumentation: Støtte til dele af eller hele ESG-dokumentation

Denne pulje er målrettet ekstern rådgivning, som hjælper din virksomhed med at indsamle, udarbejde og håndtere ESG-dokumentation. Tilskuddet kan bruges til at forbedre dokumentationspraksis og sikre, at din virksomhed lever op til gældende og fremtidige reguleringer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2025

Læs mere om pulje og kriterier

2. Skræddersyet kompetenceudvikling: Støtte til at lære at gøre det selv

Denne pulje er målrettet kompetenceudvikling inden for bæredygtighedsområdet for medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Tilskuddet kan du anvende til at efteruddanne og/eller opkvalificere medarbejdere, så de internt kan håndtere ESG-projekter.

Ansøgningsfrist: 30. april 2025

Læs mere om pulje og kriterier

3. Udvikling og implementering: Støtte til rådgivning og investering til cirkulær økonomi

Her kan du og din virksomhed få tilskud til ekstern rådgivning og/eller investering, der hjælper med udvikling, certificering, specifik dokumentation og implementering af bæredygtige løsninger med fokus på cirkulær økonomi.

Ansøgningsfrist: 30. april 2025

Læs mere om pulje og kriterier

Sådan ansøger du

 For at søge om tilskud skal din virksomhed leve op til EU’s definition af en SMV:

  • beskæftige mellem 2 og 249 fuldtidsansatte
  • en omsætning på op til 50 mio. EUR
  • en samlet balance på op til 43 mio. EUR
  • et dansk CVR-nummer
  • mindst ét afsluttet regnskabsår

Afhængigt af hvilken pulje du søger, kan du få dækket en stor procentdel af udgifterne. Uanset om din virksomhed har brug for hjælp til ESG-dokumentation, ønsker at opkvalificere medarbejdere eller søger strategisk rådgivning, er der mulighed for økonomisk støtte til at styrke den bæredygtige indsats.

Læs mere om puljer, kriterier og ansøgningsproces for at få adgang til mange tilskudsmidler

Vi står klar til at hjælpe

Det gode bæredygtige råd gør en forskel.

Kontakt din revisor eller SustainBusiness:

Kontakt SustainBusiness