Den 1. januar 2019 afskaffes virksomheders mulighed for at være registrerede med pligten sporadisk indberetning, og alle virksomheder skal herefter indberette løn hver måned.
Ændringen har især betydning hvis du kun udbetaler løn få gange om året.
Pligt til lønindberetning hver måned
Ændringen får betydning for alle virksomheder, som i dag er registreret med pligten ”sporadisk indberetning af A-skat”.
Virksomhederne bliver automatisk omregistreret pr. 1. januar 2019.
Virksomhederne vil herefter alle have pligt til at indberette løn hver måned – også i måneder uden lønudbetaling.
Risiko for afgift
Hvis virksomheden efter den 1. januar 2019 ikke indberetter løn for en måned, vil Skattestyrelsen foretage et skøn og en foreløbig fastsættelse.
En manglende indberetning vil udløse en afgift på 800 kr. pr. måned.