Retskrav på skematisk værdiansættelse af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte

I forbindelse med overdragelse af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte har der tidligere været udfordringer med at fastsætte en præcis værdi af virksomheden, som ligger til grund for udregningen af gave- eller boafgift.

Den hidtidige metode baserede sig på handelsværdien, som kunne være svær at fastsætte ensartet.

Til brug herfor kunne du tage udgangspunkt i aktie- og goodwillcirkulærerne, men SKAT ville have mulighed for at justere værdiansættelsen baseret på deres skøn af virksomhedens fremtidige indtjening, hvis SKAT kunne godtgøre, at cirkulærerne ikke medførte en retvisende værdi af selskabet. Dette har historisk skabt usikkerhed omkring, hvor stor en gave- eller boafgift der skulle betales ved overdragelse af en virksomhed til den næste generation.

For at imødekomme disse udfordringer er der vedtaget en ny lov, som implementerer et retskrav på anvendelse af en skematisk værdiansættelsesmodel til brug for værdiansættelse af virksomheder ved beregning af bo- eller gaveafgift. Det giver dig den fordel, at du opnår sikkerhed for, at SKAT ikke efterfølgende kan korrigere værdiansættelsen.

Den nye model er udarbejdet med inspiration fra de historiske aktie- og goodwillcirkulærer, men indfører en mere forudsigelig og standardiseret tilgang til værdiansættelse.

Hovedelementer i den skematiske model

Den skematiske model fastsætter din virksomheds værdi som dens bogførte egenkapital plus en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening – baseret på de seneste fem regnskabsår.

Denne merindtjening fastsætter du på baggrund af virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital og vækst i omsætning med en maksimal levetid på merindtjeningen på 15 år. Merindtjeningen nedskrives gradvist over denne periode.

Regnskabsmæssige værdier af fast ejendom justerer du til den reelle handelsværdi, ejendomsvurderingen eller dagsværdien af ejendommen i det seneste regnskab, såfremt ejendommen er indregnet til dagsværdi.

Vilkår for anvendelse af den skematiske model

Retskravet på anvendelse af den skematiske model gælder kun for overdragelser, der kan ske med såkaldt skattemæssig succession – og ikke ved andre overdragelser fx ved fastsættelse af aktieavanceskat ved almindeligt salg af selskaber.

I visse tilfælde kan det blive nødvendigt at lave to værdiansættelser, særligt hvis overdragelsen ikke sker med succession. Hvis den skematiske værdiansættelse resulterer i en værdi højere end realistisk handelsværdi, kan du vælge den lavere handelsværdi.

Fordele ved den skematiske model

Den skematiske model giver dig en række fordele:

– Modellen sikrer en ensartet og forudsigelig måde at vurdere alle virksomhedstyper på, uafhængigt af størrelse eller indtjeningsniveau.
– Modellen fremmer en ligelig skattemæssig behandling.
– Modellen mindsker usikkerheden omkring størrelsen på gave- eller boafgiften og dermed den finansielle byrde ved generationsskifte.

Undtagelser fra modellen

Selvom den skematiske model fremadrettet vil være det klare udgangspunkt, er der i loven enkelte undtagelser for, hvornår du ikke kan anvende modellen fx:

1.  Nystartede virksomheder, hvis aktiviteter har medført kommercielle salg i mindre end tre år på overdragelsestidspunktet.
2.  Virksomheder, der primært beskæftiger sig med udvikling og ejerskab af immaterielle aktiviteter, uden at disse endnu har givet et afkast.

Implementering og fremtidige ændringer

Den nye lovgivning træder i kraft med virkning fra 1. oktober 2024. I forlængelse heraf kan du forvente, at SKAT vil udsende yderligere vejledning og ophæve de gamle aktie- og goodwillcirkulærer.

De nye regler for værdiansættelsesprocessen ved generationsskifte markerer en vigtig forbedring i retning af mere transparente og retfærdige skattevurderinger, som tilgodeser både skatteyderes og skattemyndighedernes interesser.