Driver du en lille eller mellemstore virksomhed, og har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem anvendelse af digitale systemer, automatisering, e-handel eller online markedspladser?

De to tilskudspuljer fra SMV:Digital er målrettet små og mellemstore virksomheder, som indebærer:

  • maksimal 249 ansatte
  • en omsætning på maksimal 50 mio. euro og/eller
  • en balance på maksimal 43 mio. euro.

Tilskudspuljer åbner i august og september 2024. For begge puljer gælder først-til-mølle-princippet, så du kan med fordel forberede dig ansøgning i god tid.

Tilskudspuljer

1: Tilskud til privat rådgivning på 50.000 kroner

Ønsker du at få bedre styr på digital bogføring og økonomistyring? Vil du styrke din virksomheds sikkerhed? Eller nå ud til nye kunder og markeder ved en online markedsplads eller eksport?

Ansøg om tilskud på 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at afklare behov i din virksomhed, beskrive digitale løsninger og rådgive om implementering inden for netop det område, som er relevant for dig.

KRAV: Dit projekt har en digital eller teknologisk nyhedsværdi for din virksomhed, og er tilstrækkelig organisatorisk og økonomisk forankret.

Tilsagnsperioden er kort. Projektet skal være gennemført inden for 6 måneder og afsluttet inden den 31. august 2025.

ANSØG: Åbner for ansøgning den 26. august 2024, kl. 9.00

Læs mere om pulje og kriterier

2: Tilskud til privat rådgivning på 100.000 kroner

Har du ambitioner om at gennemføre større systemintegrationer på tværs af forretningsområder, eller drømmer du om at anvende nye digitale teknologier?

Ansøg om tilskud på 100.000 kr. til en privatrådgiver. Tilskuddet er til dig, der allerede har digitaliseret flere funktioner i din virksomhed, og nu ønsker at gå i gang med et større projekt.

KRAV: Dit projekt har en digital eller teknologisk nyhedsværdi for din virksomhed, bidrager til at realisere vækstambitioner og er tilstrækkelig organisatorisk og økonomisk forankret.

Tilsagnsperiode er 12 måneder.

ANSØG: Åbner for ansøgning den 30. september 2024, kl. 9.00

Læs mere om pulje og kriterier

Forbered dig godt

Forbered dig godt, når du skal søge tilskuddet via SMV:Digital

  • Deltag i webinar og bliv klogere på, om du kan ansøge.
  • Hent skabeloner – ansøgningsskabeloner kan downloades.
  • Forbered din ansøgning i Word, inden puljen åbner.
  • Gå ind på  www.smvdigital.dk  inden puljeåbning
  • For at kunne oprette en ansøgning har SMV:Digital brug for dine virksomhedsoplysninger og nogle gang også personoplysninger.

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om dine muligheder for at få del af SMV:Digital-puljen, så du og din virksomhed kommer i gang med den digitale omstilling.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os