Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne?

Driver du en lille eller mellemstore virksomhed, og har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem anvendelse af digitale systemer, automatisering eller e-handel?

Digitaliseringsprojekter har tidligere været forbeholdt kapitalstærke virksomheder, men med økonomiske tilskudspuljer fra SMV:Digital er digitalisering nu for alle.

Tilskuddet på op til 250.000 kr. fra denne tilskudspulje er for dig, der er klar til at investere i digitale systemer, automatisering eller e-handelsløsninger, der kan styrke din virksomhed. Når du søger om tilskuddet, bliver du tildelt en voucher på 25 procent af investeringssummen. Med andre ord kan du søge om et tilskud på 200.000 kroner til investering i teknologi og it og få tilhørende 50.000 kroner til rådgivning.

 

Uddelt efter først-til-mølle-princippet

Tilskudspuljen åbner for ansøgninger hos SMV:Digital:

Onsdag den 13. oktober 2021, kl. 9.00

Puljen bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet, så du kan med fordel forberede dig ansøgning i god tid.

SMV:Digital er en landsdækkende tilskudspulje til digitalisering, som kører to gange årligt til og med år 2021. Programmet har til formål at fremme digitaliseringen blandt SMV’ere fra alle erhverv i Danmark.

Tildelingskriterier

For at din virksomhed kan få tildelt tilskud, er det centralt, at din ansøgning lever op til programmets gældende tildelingskriterier:

  • Dansk CVR-nummer
  • Virksomheden skal have mellem 3-249 fuldtidsansatte i seneste aflagte regnskab
  • Min. 2 mio. kr. i omsætning i seneste afsluttede regnskabsår og omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro
  • Projektet skal bidrage til at realisere virksomhedens vækstambitioner
  • Ledelsesmæssig forankring
  • Digital eller teknologisk nyhedsværdi for virksomheden
  • Virksomheden skal være afklaret omkring teknologivalg og herunder have udarbejdet en business case for investering i ny hardware eller software

 

Forbered din ansøgning i god tid med forberedelsesskema

Der er stor efterspørgsel på midlerne i tilskudspuljen, som tidligere er uddelt på ganske få timer. Det er derfor en god idé at have din ansøgning klar, når puljen åbner.

Hent ansøgningsskemaet og brug tiden inden den 13. oktober 2021 til at forberede dig.

Hent aktuelt skema her

Skemaet kan du kun anvende i din forberedelse. Vær opmærksom på, at det kun er online ansøgninger, der bliver behandlet.

Sådan søger du tilskuddet via SMV:Digital

1. Forbered din ansøgning, inden puljen åbner (ansøgningsskabeloner kan downloades her).
2. Gå ind på www.smvdigital.dk inden puljeåbning
3. Kl. 09.00 tildeles du på smvdigital.dk et vilkårligt kø-nr. til ansøgningsmodulet via det digitale kø-system Queue-it

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om dine muligheder for at få del af SMV:Digital-puljen, så du og din virksomhed kommer i gang med den digitale omstilling.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os