Din virksomhed er måske lige nu ramt af covid-19-krisen og har svært ved at finde en løsning på finansieringsbehovet, men har gode vækstperspektiver. Et nyt langsigtet og såkaldt tålmodigt Soliditetslån hos Vækstfonden tilfører din virksomhed likviditet, og giver dig mulighed for at indfri din virksomheds vækstpotentiale.

Lånet er kendetegnet ved at styrke din virksomheds egenkapital og kan være med til at lette adgangen til yderligere finansiering fra dit pengeinstitut.

Det nye Soliditetslån giver dit pengeinstitut mulighed for at tilbyde dig en samlet finansieringsløsning, hvor Vækstfonden løser op til halvdelen af den samlede finansieringsløsning. Dit pengeinstitut kreditvurderer og tager stilling til, om der er behov for at styrke din virksomheds soliditet som en del af den finansielle løsning.

Lånets størrelse

Lånet kan være på 100.000 kr. – 1.000.000 kr.

Lånets løbetid

Lånet kan løbe op til 8 år.

Lånet er afdragsfrit

Lånet er afdragsfrit, så længe din virksomhed har gæld til pengeinstituttet

Renterne oprulles i de første 3 år af lånets løbetid

Renterne oprulles i de første 3 år af lånets løbetid, herefter betaler du renten løbende hvert kvartal

Små og mellemstore virksomheder

For at kunne få et Soliditetslån skal din virksomhed være omfattet af målgruppen for små og mellemstore virksomheder, som er karakteriseret ved at have op til 250 fuldtidsansatte og en årlig omsætning på maksimalt 372 mio. kr. eller en balance på maksimalt 320 mio. kr.

 

Disse kriterier skal du opfylde for at få Soliditetslån

For at kunne få et Soliditetslån skal din virksomhed desuden leve op til følgende kriterier:

  • Din virksomhed er i en af de udvalgte covid-19-ramte brancher, eller forventes at være relateret til disse branchers værdikæde.
  • Din virksomhed skal være negativt påvirket af krisen.
  • De seneste års resultater har vist en positiv trend op mod covid-19-krisen, og det covid-19-krisen, der er årsag til den brudte trend.
  • Hvis din virksomhed har negativ egenkapital, skal denne reetableres inden udbetaling af et Soliditetslån.
  • Dit pengeinstitut medfinansierer min. 50% af finansieringsbehovet.

Ordningen forventes at løbe i hele 2021.

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om dine muligheder i det nye Soliditetslån.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os

Få events og nyheder direkte i din indbakke

Skriver du dig op til vores nyhedsbrev, kvitterer vi med nyeste viden inden for rådgivning og revision.