Din virksomhed er måske lige nu ramt af covid-19-krisen og har svært ved at finde en løsning på finansieringsbehovet, men har gode vækstperspektiver. Et nyt langsigtet og såkaldt tålmodigt Soliditetslån hos Vækstfonden tilfører din virksomhed likviditet, og giver dig mulighed for at indfri din virksomheds vækstpotentiale.
Lånet er kendetegnet ved at styrke din virksomheds egenkapital og kan være med til at lette adgangen til yderligere finansiering fra dit pengeinstitut.
Det nye Soliditetslån giver dit pengeinstitut mulighed for at tilbyde dig en samlet finansieringsløsning, hvor Vækstfonden løser op til halvdelen af den samlede finansieringsløsning. Dit pengeinstitut kreditvurderer og tager stilling til, om der er behov for at styrke din virksomheds soliditet som en del af den finansielle løsning.