Opdateret 02.06.2021

Kompensationsordningen for stedbundne faste omkostninger giver virksomheder, der har haft et omsætningstab på mindst 30 %, mulighed for at få kompensation uden brug af revisorerklæring.

Det vil sige:

  • Husleje
  • Renter og bidrag på lån i ejendommen
  • Forbrugsudgifter til el, vand og varme
  • Ejendomsforsikring og -skatter.

Det er muligt at søge kompensation for den samlede virksomhed eller for de af virksomhedens p-enheder, der har forbud mod at holde åbent, fx hvis nogle af virksomhedens butikker er lukkede, mens andre er åbne.

Kompensationen udgør 50% af de stedbundne faste omkostninger, hvis virksomheden har haft et omsætningstab på mindst 30%. Virksomheder eller p-enheder, der har forbud mod at holde åbent, og som ikke har omsætning, får 100% i kompensation.

Den maksimale kompensation er 100.000 kr. pr. måned pr. virksomhed eller p-enhed. For at modtage kompensation skal din virksomhed eller p-enhed i gennemsnit have stedbundne faste omkostninger for 4.000 kr. om måneden i den periode, du søger for.

 

Periode, du kan søge kompensation for

Du kan søge kompensation for den periode, din virksomhed har været berørt af restriktioner.

 

1. marts 2021 til 30. juni 2021

Du kan søge kompensation for perioden fra den 1. marts til den 30. juni 2021, hvis din virksomhed har haft en omsætningsnedgang på mindst 30 %, eller hvis nogle af din virksomheds p-enheder har haft forbud mod at holde åbent og ikke har haft omsætning.

 

Hvilken dokumentation skal du bruge til din ansøgning?

Du skal ikke bruge revisorerklæring.

Du skal dokumentere virksomhedens samlede omsætning i referenceperioden, men ikke dokumentere det enkelte salg.

Dokumentationen skal dække referenceperioden kan fx være:

  • Saldobalance (udtræk fra virksomhedens bogføring, der opsummerer periodens posteringer per konto)
  • Råbalance (viser samtlige kontis debetsummer og kreditsummer for en bestemt regnskabsperiode)
  • Posteringer på kontokort
  • Momssandssynliggørelse

Hvis du både søger på kompensationsordningen for faste omkostninger samtidig med at du ansøger på ordningen for stedbundne faste omkostninger, vil overlappende kompensation blive modregnet.

 

Søg kompensation

Ansøg her

Ansøg senest 30. september 2021.

Book et uforpligtende møde om salg af fast ejendom

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om, hvad light-udgaven af kompensation for faste omkostninger betyder for dig og din virksomhed.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om rådgivning, skat, revision og regnskab.

Kontakt os her