ESG – et strategisk værktøj til at videreudvikle og udnytte din virksomheds potentiale

Fremover bliver ESG-rapporter et af de områder, der skal håndteres af mange SMV'er. Folketinget barsler med krav på området, ligesom der er EU-direktiv på vej. Dyk ned i ESG-rapportering og udnyt din virksomheds potentiale.

Ejerleder ESG
Skrevet 15. juni 2023

Den lille forkortelse ESG bliver nævnt med stadig større hyppighed, men for mange er kendskabet til ESG begrænset, og ESG-agendaen er stadig noget uklar.

ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold), Governance (god ledelse), og ESG-rapporteringen (også kaldet bæredygtighedsrapporteringen) er en videreudvikling af den redegørelse for samfundsansvar, som store virksomheder skal udarbejde, ofte kaldet CSR-rapportering.

Lovgivningen på ESG-området er lige om hjørnet for de største virksomheder, og det vil hurtigt stille krav til deres værdikæder og dermed også de mange SMV’er, som er fundamentet i det danske erhvervsliv. Som virksomhed kan du derfor forvente, at kunder og omverdenen i løbet af kort tid vil stille krav om ESG-data, hvis ikke de allerede har gjort det.

Den gode “nyhed” er, at det ikke behøver at være så komplekst for de mindre virksomheder at komme i gang med den frivillige rapportering.

Vi giver i denne artikel et overskueligt indblik.

Er det kun et nødvendigt onde for virksomhederne?

Der hersker en vis forbeholdenhed overfor nødvendigheden af at bekymre sig om ESG-data som SMV’er, og flere har fejlagtigt den opfattelse, at ESG er noget konsulenter har opfundet for at tjene flere penge.

Lad os slå helt fast, at det er det selvfølgelig ikke – det er et krav, der fremgår af et EU-direktiv.

Og hvis ESG bruges rigtigt, kan det være et stærkt strategisk værktøj for den enkelte virksomheds videre udvikling og potentiale.

ESG-rapporten kan med historiske udviklingsdata og målsætninger for det kommende år sammenholdt med overordnet strategi og bæredygtighedsstrategi give interessenter et godt indblik i, hvor virksomheden befinder sig mht. den bæredygtige agenda.

Hermed kan rapporten også hjælpe til, at virksomheden fremtidssikrer og tilpasser sig de skærpede krav, som betyder, at store virksomheder fra 2024 skal udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvilket vil have en afsmittende effekt på SMV’erne, som vil opleve efterspørgsel på data fra disse store virksomheder, pengeinstitutter eller investorer.

Hvordan SMV’er vil blive påvirket af de nye lovkrav og med, at det for de største virksomheder i regnskabsklasse D og regnskabsklasse C (stor) pr. 1. januar 2024 bliver et lovkrav at rapportere på mange flere og tvungne ikke-finansielle data, får de behov for at indhente flere af disse data fra deres værdikæde, herunder leverandører af alle former for indkøb til virksomheden, og dermed rammes SMV’erne.

 

Hvordan bliver den første ESG-rapport til?

Som SMV kan du starte din frivillige ESG-rapport med at rapportere på 15 parametre (ESG-nøgletal), der er  udvalgt af FSR, Nasdaq Copenhagen og Finansforeningen.

Ved at starte med de 15 parametre og tilføje de dele af scope 3, som du har data på, er man godt på vej.

Enhed Mål 2021 2020 2019 2018 2017
ENVIRONMENT – miljødata
CO2e, scope 1 Tons 4.200 4.389 4.479 4.658 4.751 4.870
CO2e, scope 2 Tons 2.500 2.679 2.734 2.843 2.900 2.973
Energiforbrug GJ 48.000 48.619 49.611 51.595 52.627 53.943
Vedvarende energiandel % 52 51 49 46 39 32
Vandforbrug m3 1.325 1.352 1.380 1.435 1.464 1.501
SOCIAL – sociale data
Fuldtidsarbejdsstyrke FTE 4.450 4.498 4.510 4.690 4.971 5.369
Kønsdiversitet % 40 40 38 37 33 32
Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag % 33 30 31 24 22 17
Lønforskel mellem køn Gange 1,0 1,2 1,2 1,2 1,3 1,4
Medarbejderomsætningshastighed % 10 11 11 12 12 13
Sygefravær Dage/FTE 4,5 5,3 5,4 5,6 6,0 6,4
Fastholdelse af kunder % 88 85 87 83 81 79
GOVERNANCE – ledelsesdata
Bestyrelsens kønsdiversitet % 33 33 33 17 0 0
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder % 98 95 92 92 90 92
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange 22 23 22 21 21 20

 

Er dette så tilstrækkeligt?

Nej, ikke i det lange løb, men til at starte med er det.

Ud over at rapportere på de ovennævnte data vil det være en god ide at gøre sig nogle overvejelser, før du kaster dig over de mange data, som størstedelen af virksomhederne i dag har til rådighed. Du kan starte med at spørge dig selv om, hvorfor du vil lave ESG-rapportering. Motivationen for at påbegynde ESG- rapportering kan fx være:

  • Krav fra kunder, pengeinstitutter eller investorer
  • Et ønske om en mere strategisk og målbar retning i det bæredygtige arbejde
  • Behov for øget finansiering fra fx banker eller investorer
  • Behov for at stå stærkere ift. rekruttering af nye medarbejdere.

 

Har du de data, der er nødvendige?

Næste skridt er at få overblik over, hvilke data du har til rådighed.

  • Vurdér, om der er nok data til at komme i gang.
  • Kortlæg, hvordan du vil indsamle data og beskriv det, så der kommer konsistens i de efterfølgende års dataformater.
  • Overvej at tilføje relevante data til rapporteringen, hvis der er branchespecifikke behov for at rapportere på særlige data for at imødekomme kundekrav eller for at differentiere sig fra konkurrenterne.

Erhvervsstyrelsens idékatalog med konkrete forslag

Læs, hvordan du kan opmærke din virksomheds ESG-nøgletal i årsrapporten og se Erhvervsstyrelsens idékatalog med konkrete forslag til ESG-nøgletal.

Brug Klimakompasset til komme i gang med at beregne din virksomheds nøgletal på klimaaftrykket.

Læs mere

#1: Beskriv tilvalg og fravalg i data

Ligegyldigt, hvilke data du har valgt eller fravalgt at rapportere på, er det væsentligt, at du beskriver hhv. til- og fravalg. Det giver troværdighed, og på længere sigt bliver det også et krav.

Meget få virksomheder er perfekte fra dag 1, så argumentationen for valgene er væsentlige for at give den fornødne transparens og autenticitet for virksomheden.

Hvis muligt kan det anbefales at tage data med for 2-3 år, så den historiske udvikling kan læses.

#2: Lav målsætninger for det kommende år

Endelig har det stor betydning, at du laver målsætninger for det kommende år. Målene skal være baseret på virksomhedens strategi og bæredygtighedsstrategi, så interessenter har mulighed for at se, hvordan du ønsker at arbejde målrettet for at forbedre sig, eller hvor du ønsker at forberede sig på ændringer inden for områder, du ikke selv er herre over, som fx miljøet eller samfundet.

- Beskriv valg og målsætninger, så der kommer en rød tråd i hele rapporteringen.
- Vær realistisk, men også ambitiøs.

Skulle det ske, at en eller flere af målsætningerne ikke nås, skal det være muligt at give en saglig forklaring på, hvorfor det ikke blev nået, og hvad du har tænkt dig at gøre fremover.

Det er vigtigt at huske at få beskrevet, hvordan du henter data, laver beregninger mv., så du kan trække sammenlignelige data og på forespørgsel fra revisor kan vise fremgangsmåden. Det er den eneste måde, der kan sikre konsistens i data, så du ikke kommer galt afsted, når der på sigt også skal ske 3.parts-valideringer.

 

Kan de finansielle og ikke-finansielle data supplere hinanden for en større indsigt?

Svaret er ja.

Men udover at de kan skabe en bedre indsigt i, hvor virksomheden bevæger sig hen, kan de også medvirke til øgede markedsmuligheder ved at imødekomme de nye krav.

Tag derfor meget gerne revisor med på råd, før du igangsætter arbejdet med udvælgelse af data.

 

Tilpasning af ESG-rapport til CSRD

Er du på forkant med ESG, vil det være en god idé at genoverveje, hvordan den kommende lovgivning vil påvirke virksomheden og de krav, som følger med:

  • Krav fra nuværende kunder eller nogle du fremover gerne vil handle med
  • Om du ønsker at være yderligere på forkant med lovgivningen, og hvordan du bliver det
  • Om du ønsker øget strategisk fokus og målbar retning på det bæredygtige felt og vil tilføje yderligere data til din nuværende rapportering, som imødekommer de nye krav
  • Finansieringsbehov fra banker eller investorer, som kommer til at kræve yderligere data i rapporteringen
  • Hvordan du står i forhold til at tiltrække nye medarbejdere.

 

Note

Bemærk at de nye CSRD-krav træder i kraft gældende for regnskabsår, som begynder:

  • 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte
  • 1. januar 2025 for alle andre store virksomheder, børsnoterede som ikke-børsnoterede, efter grænserne for regnskabsklasse C-stor.
  • 1. januar 2026 for små og mellemstore børsnoterede virksomheder efter grænserne for regnskabsklasse C-mellem og regnskabsklasse B.

De nye krav træder derfor først i kraft fra 1. januar 2025 for regnskabsklasse C (stor).

 

Kilde: Facit juni, 2023 – redigeret artikel af Irene Hvid, strategisk rådgiver, cApung

Vi står klar til at hjælpe dig

Ring, skriv eller kig forbi til en snak – vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os

Relaterede nyheder

Se seneste nyheder
Bestyrelse Ejerleder
Skrevet 19. september 2024

Væsentlige ændringer i selskabsloven kan få stor betydning for små og mellemstore virksomheder

Erhvervsstyrelsen har fremlagt et udkast til lovændringer, der vil få betydelig indflydelse på små og mellemstore selskaber. Forslagene indebærer blandt andet en reduktion af minimumskapitalen i...

Ejerleder Digitalisering
Skrevet 20. august 2024

Er dit holdingselskab klar til den nye bogføringslov?

Holdingselskaber er, som alle andre selskaber, underlagt bogføringsloven, og skal bl.a. bogføre, opbevare dokumentationen, have et digitalt bogføringssystem osv.

Ejerleder ESG Lovændring
Skrevet 16. august 2024

Ændring af årsregnskabsloven

Lovændring i årsregnskabsloven omfatter primært implementering af EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven samt en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse...

Ejerleder Lovændring
Skrevet 20. juni 2024

Ny erhvervspakke skal forbedre rammevilkår for dansk erhvervsliv

I dag har regeringen præsenteret en erhvervspakke med det formål at styrke det danske erhvervsliv og bevare danske virksomheders konkurrenceevne på den internationale scene. Pakken vil...