Heldigvis behøver det ikke at være en kompleks proces. Markedet for digitale bogføringssystemer har udviklet sig markant, og dette giver langt flere virksomheder mulighed for at opnå de fordele, der følger med kravene og digitaliseringen, som tidligere var forbundet med store omkostninger, hvis man skulle gå til sin ERP-konsulent for at få opfundet “den dybe tallerken”.
Bøder og risici: Når et systemskifte kan koste mere end bødestraffen
Selvom der kan blive tale om bøder på op til 1,5 millioner kroner, afhængigt af virksomhedens størrelse og overtrædelsens alvor, kan det for mange virksomheder være en endnu større udfordring at miste muligheden for at anvende et ikke-registreret bogføringssystem.
For virksomheder, der har tilpasset deres systemer til særlige behov, kan et påbud om at skifte til et standardiseret system medføre både store omkostninger og forstyrrelser i driften. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man lever op til kravene.
Tjekliste og compliance-guide
Gennemgå tjeklisten, som også din revisor har fået adgang til fra Erhvervsstyrelsen.
Bliv samtidig guidet igennem de enkelte krav på listen med compliance-guiden, der indeholder videoer, så du kan få styr på både krav og dokumentationen på under 1 time.
Skematisk oversigt over bødeniveauer for overtrædelse af bogføringsloven
Grad af overtrædelse finder du i skematisk oversigt:
Virksomhed med en nettoomsætning under 10 mio. kr. |
Virksomhed med en nettoomsætning mellem 10-100 mio. kr. |
Virksomhed med en nettoomsætning over 100 mio. kr. |
|
---|---|---|---|
Mindre omfattende overtrædelser | 10.000 – 25.000 kr. | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. |
Mere omfattende overtrædelser | 25.000 – 100.000 kr. | 100.000 – 250.000 kr. | 250.000 – 1.00.000 kr. |
Særligt omfattende overtrædelser (skærpet bøde) | 100.000 – 250.000 kr. | 250.000 – 1.000.000 kr. | 1.000.000 – 1.500.000 kr. |
Mulighed for at tvinge en virksomhed til at bruge et digitalt standard bogføringssystem (måske den mest omfattende sanktion for mange virksomheder)
De positive gevinster ved kravene til ikke-registrerede bogføringssystemer
Kravene til ikke-registrerede bogføringssystemer har bragt mange positive forandringer med sig. Som allerede nævnt har disse krav medført en markant vækst i markedet for udviklere af digitalisering og automatisering. Det har resulteret i lavere priser og løsninger, som tidligere var nærmest økonomisk uoverkommelige for SMV-virksomheder.
Udbydere af bogføringssystemer, der oprindeligt var skeptiske over for de nye krav fra Erhvervsstyrelsen, har nu indset, at forretningscasen er blevet langt bedre, og denne udvikling kommer også dig til gode som bruger af et ikke-registreret bogføringssystem.
Et konkret eksempel er afsendelse af e-fakturaer, hvor priserne er faldet så markant, at det for nogle virksomheder faktisk er blevet en økonomisk fordel at investere i en compliancepakke – og det er uden at medregne den tid, der spares på automatisering. I de kommende år vil vi sandsynligvis se flere krav til systemer, som først vil påvirke standardsystemerne og derefter medføre ny funktionalitet for brugere af ikke-registrerede systemer.
Denne udvikling, ofte omtalt som “positiv nudging”, er i virkeligheden det, som Erhvervsstyrelsen allerhelst vil fremme – nye muligheder og teknologiske forbedringer vil drive virksomhederne mere end kontroller og sanktioner.
Afslutningsvis er det værd at nævne et nyt lovforslag, der lige nu behandles i Regelforum og forventes at sikre, at offentlige forsyningsvirksomheder fremover skal kunne sende e-fakturaer. Når først det offentlige begynder at sende e-fakturaer, vil det ikke bare være et krav, men også en nødvendighed at kunne modtage fakturaer som data i stedet for pdf.