Skjulte gældsforpligtelser
En af de mest almindelige faldgruber er skjulte gældsforpligtelser. Dette kan omfatte skjulte leasingaftaler, garantier, potentielle retssager eller andre forpligtelser, der ikke er tydeligt angivet i balancen.
Som bestyrelsesmedlem bør du derfor nøje vurdere, om alle potentielle forpligtelser er blevet korrekt rapporteret for at undgå ubehagelige overraskelser senere.
Overdreven brug af positive skøn
Regnskaber er ofte baseret på regnskabsmæssige skøn og vurderinger, især når det kommer til værdiansættelse af aktiver, nedskrivninger og indtægtsføring.
Bestyrelsen skal derfor sikre sig, at regnskabsmæssige skøn og antagelser er rimelige, objektive og velbegrundede, da overdrevent brug af optimistiske skøn kan føre til en overvurdering af selskabets økonomiske stilling.
Koncerninterne transaktioner
Selskaber, der indgår i en koncern fx med flere datterselskaber eller tilknyttede virksomheder, kan ofte have komplekse koncerninterne transaktioner.
Bestyrelsen skal derfor være opmærksom på, om disse transaktioner sker til markedspris og i overensstemmelse med gældende lovkrav. Forkert prisfastsættelse eller skattefordelagtige arrangementer kan i værste fald rejse spørgsmål om skatteunddragelse eller forkert fordeling af omkostninger.
Urealiserede indtægter
I nogle tilfælde kan der være risiko for, at selskaber rapporterer indtægter, der endnu ikke er blevet realiseret. Dette kan skabe et forkert billede af selskabets økonomi.
Indtægter må som udgangspunkt først indregnes, når der er sket levering og risikoovergang til køber, og såfremt du pålideligt kan måle indtægten og forventer at modtage indtægten. Hvorvidt du skal indregne en indtægt afhænger af de underliggende salgsaftaler og de heri indgåede leveringsbetingelser. Det er således vigtigt at forstå betingelserne for indtægtsføring og sikre, at det sker i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder og praksis.
Stigende gældsbyrde
En stigning i selskabets gældsbyrde, som er målt ved forholdet mellem gæld og egenkapital, kan være et alarmerende tegn på finansiel sårbarhed. Dette forhold er illustreret ved den såkaldte soliditetsgrad.
Hvis gældsbyrden stiger, kan det indikere, at virksomheden har eller kan få problemer med at finansiere sine aktiviteter.
Bestyrelsen skal derfor overvåge dette forhold nøje og søge måder at reducere gældsbyrden på for at sikre selskabets finansielle stabilitet.
Forringet likviditet
Likviditetsgraden er et mål for forholdet imellem selskabets omsætningsaktiver og de kortfristede gældsforpligtelser, og illustrerer således selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser i takt med at de forfalder.
En lav eller forringet likviditetsgrad kan være et tegn på likviditetsproblemer.
Hvis virksomheden ikke har tilstrækkelige likvide aktiver til at dække sine kortsigtede forpligtelser, kan den blive tvunget til at søge ekstern finansiering – eller i værste fald ikke kunne betale sine gældsforpligtelser.
Bestyrelsen skal derfor sikre, at der er tilstrækkelige likvide reserver til rådighed, og reagere tidligt, hvis der er tegn på forringet likviditet.
Stagnerende eller faldende omsætning
En stagnerende eller faldende omsætning kan være et tegn på mangel på konkurrenceevne, ændringer i markedet eller interne udfordringer. Hvis selskabet ikke formår at øge sin omsætning over tid, kan det påvirke dens vækstpotentiale og konkurrencedygtighed i fremtiden.
Bestyrelsen bør derfor analysere årsagerne til omsætningsudviklingen og udvikle strategier til at sikre væksten.
Faldende indtjening
En faldende indtjening, som følge af stigende omkostninger eller faldende indtægter vil være et faresignal.
Bestyrelsen bør undersøge årsagerne til den faldende indtjening og iværksætte foranstaltninger til at forbedre virksomhedens indtjening på sigt.
