I dag offentliggøres vores årsregnskab 2022.

Læs i årsrapporten om vores finansielle resultater, og læs om, hvordan vi hver dag arbejder for at skabe et sundt arbejdsmiljø og en inkluderende arbejdsplads.

Hent Årsrapport 2022

 

revisor årsregnskab

 

2022 blev året, der var præget af uro og krig på det europæiske kontinent, ny regeringsdannelse hen over midten i Danmark, den højeste inflation i årtier og stigende energipriser. Det er fortsat et trængt arbejdsmarked, som kræver stigende fokus på fastholdelse og tilknytning.

Vi sammen med vores kunder navigeret gennem et oprørt hav af udfordringer og omskiftelige markedsvilkår, som også præger dansk erhvervsliv i 2023.

– 2022 var året, hvor både en ny bogføringslov og en ny revisionsstandard trådte i kraft. På de indre linjer hos Martinsen har digitalisering af bogføringsløsninger og forretningsgange samt vores arbejdsrutiner omkring revisionsopgaver været vigtige emner på dagsordenen, udtaler bestyrelsesformand Lene Brødsgaard og fortsætter:

– Hverdagen er til stadighed præget af nye love og regler, som stiller store krav til vores medarbejderes kompetencer – både fagligt og socialt. Vi har fantastiske medarbejdere, som arbejder engageret og som sætter en ære i at yde en kompetent og ordentlig rådgivning til vores kunder. Toplinjen i 2022-regnskabet er endnu engang øget, mens bundlinjen er på niveau med 2021, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende.

Vi har oplevet vækst i både medarbejdere, antal kontorer og omsætning samtidig med, at vi har styrket arbejdet i en mere inkluderende arbejdsplads.

– Medarbejderne er vores allervigtigste ressource, og det er derfor vigtigt for os, at skabe et arbejdsmiljø med plads til sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor medarbejderne trives. For os er det nøglen til en sund forretning, slutter adm. direktør René K. E. Sørensen.

Hent Årsrapport 2022

Kontakt

Lene Brødsgaard

Kort om Lene:
Jeg holder af at engagere mig i lokale arrangementer; det kan være som medlem i Tørring Handelsstandsforening ,... Læs mere om Lene