Tryghed, trivsel og fællesskab er grundlæggende for alle børn. Alligevel oplever alt for mange mistrivsel, ensomhed eller mobning. Det vil vi i Martinsen være med til at ændre.

Fællesskab er en af vores stærkeste værdier. Vi ved, hvor meget det betyder at være en del af et trygt miljø, hvor man kan være sig selv, blive set og føle sig inkluderet. Det er noget, vi lever efter hver eneste dag.

Derfor har vi valgt at donere 10.000 kr. til Red Barnets indsatser mod blandt andet mistrivsel og mobning. Med donationen ønsker vi at støtte arbejdet for, at flere danske børn kan vokse op i rammer, hvor tryghed, trivsel og fællesskab er en selvfølge.