Organisatorisk justering understøtter styrket ESG-indsats

Som led i en organisatorisk justering er ejerstrukturen i SustainBusiness pr. 15. december 2025 blevet tilpasset. Ændringen skaber et tydeligere fundament for at styrke samarbejdet med Martinsen og udvikle en samlet ESG-forretningsenhed med fokus på værdiskabende rådgivning i et marked i bevægelse.

SustainBusiness fortsætter driften uændret med samme rådgivere, samme kunder og samme høje kvalitet i ESG-rådgivningen. Alle igangværende projekter fortsætter som aftalt, og kunderne beholder deres faste kontaktpersoner.

Steffen Max Høgh er i den forbindelse trådt ud af SustainBusiness.

 

Markedet genfinder momentum og klarere ESG-rammer skaber nye muligheder

Markedet for ESG-ydelser har i en stor del af 2025 været præget af en vis afventen – særligt som følge af EU’s Omnibus-aftale fra februar 2025, der ændrede omfanget og tempoet i kravene til bæredygtighedsrapportering og due diligence. Usikkerhed om fremtidige målepunkter, grænseværdier og dokumentationskrav har fået mange virksomheder til midlertidigt at sænke tempoet.

Med den politiske aftale om Omnibus-pakken den 8. december 2025 er der nu skabt markant større klarhed. Kravene er blevet mere målrettede, antallet af målepunkter er reduceret, og nye tærskler giver virksomheder bedre mulighed for at prioritere deres indsats. Det har skabt fornyet optimisme og momentum i markedet.

 – ESG-markedet har været præget af afventen, men med klarere rammer og færre målepunkter ser vi nu et tydeligt skifte. Flere virksomheder bruger ESG aktivt til gennemsigtighed og konkurrencekraft, siger René K. E. Sørensen, adm. direktør i Martinsen og fortsætter:

– Med klarere ESG-rammer ser vi nu et tydeligt skifte i markedet. Vores fokus er at omsætte ESG til konkret værdiskabelse – særligt for SMV’er. Derfor styrker vi samarbejdet med SustainBusiness og arbejder målrettet frem mod en samlet ESG-forretningsenhed i 2026.

Flere virksomheder arbejder nu aktivt med ESG for at skabe gennemsigtighed, opbygge tillid og styrke deres konkurrencekraft. Banker, investorer, kunder og samarbejdspartnere efterspørger fortsat dokumentation – men i højere grad med fokus på relevans, kvalitet og forretningsmæssig sammenhæng. ESG er dermed i stigende grad et strategisk værktøj og et konkurrenceparameter – ikke alene en compliance-opgave.

René K. E. Sørensen

Med klarere ESG-rammer ser vi nu et tydeligt skifte i markedet. Vores fokus er at omsætte ESG til konkret værdiskabelse – særligt for SMV’er.

– René K. E. Sørensen, adm. direktør i Martinsen

En samlet ESG-forretningsenhed i 2026

På den baggrund styrker Martinsen og SustainBusiness samarbejdet med fokus på at etablere en samlet og integreret ESG-forretningsenhed i 2026. Ambitionen er at samle faglighed, sparring og leverancer ét sted og dermed tilbyde virksomheder værdiskabende og fremtidssikret ESG-rådgivning i et marked præget af både forenklede krav og stigende forventninger.

– SustainBusiness fortsætter uændret med samme rådgivere og samme kvalitet. Samtidig oplever vi, at virksomhederne i stigende grad efterspørger ESG-rådgivning, der skaber overblik, prioritering og forretningsmæssig værdi, siger Jens Vogel, direktør i SustainBusiness og slutter:

Det styrkede samarbejde med Martinsen giver os endnu bedre rammer for at hjælpe virksomheder i et marked i bevægelse. For os handler det især om at skabe konkret værdi for SMV’er – ved at gøre ESG mere overskueligt, prioriterbart og direkte anvendeligt i den daglige forretning.

Læs mere om SustainBusiness, ESG og bæredygtighed

Kontakt

For yderligere spørgsmål kontakt adm. direktør, René K. E. Sørensen