CSR og ESG er i stigende fokus, er det afgørende for ejerledere at forstå betydningen af etisk og ansvarlig virksomhedsdrift, der går ud over blot at tilfredsstille aktionærerne. Hensynet til både aktionærer og kreditorer spiller en central rolle i en bæredygtig forretningsstrategi.
Et selskabs ledelse må ikke fortsætte driften, når det sker på kreditorernes regning. Ledelsen har et ansvar for at beskytte kreditorernes interesser, og undgå at drive virksomhed på deres regning.
Bestyrelsen skal derfor ikke kun have fokus på vækst, overskud og aktionærernes interesser, men skal også have sit ansvar overfor selskabets kreditorer med i overvejelserne. Potentielt set kan det medføre ledelsesansvar, når en virksomhed bliver drevet for kreditorernes regning og risiko.
Hvornår driver du virksomhed for kreditorernes regning?
For at vurdere, hvornår man reelt driver virksomhed for kreditorernes regning, arbejder du med begrebet ”Håbløshedstidspunktet”.
Det er det tidspunkt, hvor det er klart, at selskabet befinder sig i en så vanskelig økonomisk situation, at der ikke er en realistisk mulighed for at fortsætte selskabets drift.
Det er altså det tidspunkt, hvor det er klart, at virksomheden ikke kan gennemføre tiltag, der medfører fuld dækning til alle kreditorer, og at en fortsættelse af virksomhedens drift medfører, at virksomhedens kreditorer bliver stillet ringere.
Med henblik på at undgå, at virksomheden bliver drevet videre til skade for kreditorer, finder du flere steder i lovgivningen regler om ledelsesansvar. Ledelsesansvaret opstår især, når ledelsen ikke har levet op til sine pligter ved at tilsidesætte væsentlige hensyn til kreditorerne.
Økonomiske faresignaler
For at identificere, hvorvidt selskabet reelt nærmer sig et tidspunkt, hvor virksomheden bliver drevet på kreditorernes regning, er der en række faresignaler, som bestyrelsen bør være opmærksom på.
Ved likviditetsmæssige problemer er der typisk være en række mere eller mindre åbenlyse faresignaler, fx skattestyrelsen som finansieringskilde, løbende forhøjet kassekredit og nøgletal for likviditetsgraden.
Skattestyrelsen som finansieringskilde
Først og fremmest vil betalingsvanskeligheder ofte indikeres af, at selskabet begynder at udskyde sine betalinger til sine kreditorer. I praksis ser du ofte tilfælde, hvor særligt betalinger til Skattestyrelsen bliver misligholdt, og hvor Skattestyrelsen bliver anvendt som finansieringskilde – fx ved udskydelse af betalinger af moms, afgifter og skatter.
Dette skal du især se i relation til, at man som virksomhed ikke har et decideret forretningsforhold til Skattestyrelsen, modsat selskabets øvrige kreditorer.
Dette er derfor ofte årsagen til, at mange likviditetspressede selskaber, i første omgang, udskyder sine betalinger til Skattestyrelsen, hvorved virksomheden bliver i stand til at betale sine øvrige kreditorer. I den forbindelse er det dog vigtigt, at du er opmærksom på, at en systematisk anvendelse af det offentlige som finansieringskilde også kan medføre ledelsesansvar.
Kassekredit
Et andet faresignal kan være, hvis selskabets træk på kassekreditten løbende bliver forhøjet uden en tilsvarende løbende nedbringelse.
Der kan også være tale om, at der foretages væsentlige træk på kassekreditten, som afviger fra selskabets normale betalingsmønster.
Nøgletal for likviditetsgrad
Nøgletal kan også være en indikation på, at et selskab er ved at nå det tidspunkt, hvor den reelt begynder at drive virksomhed for kreditorernes regning.
Likviditetsgraden, som omhandler forholdet mellem en virksomheds omsætningsaktiver og dens kortfristede gæld, vil ofte være et faresignal, såfremt likviditetsgraden er lav.
