Vi står klar til at hjælpe dig
Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?
Send os en mail eller giv os et kald til en snak om, hvad de skjulte fradrag for pensionsindbetalinger betyder for dig.
Er du en af de mange tusinde berørte borgere, som ikke har fået fradrag for alle foretagne pensionsindbetalinger? Læs med her, og bliv klogere på, hvad du bør være opmærksom på og ikke mindst, hvordan du kan få adgang til alle dine fradrag.
Alt for mange borgere får ikke fradrag for alle deres foretagne pensionsindbetalinger.
I 2024 kan der for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter maksimalt opnås fradrag og/eller bortseelsesret for kr. 63.100 samlet set. Det gælder for både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger.
Som borger går man glip af sine fradrag, hvis man indbetaler for meget til sin pensionsordning.
Men hvorfor er det egentlig sådan?
Hvis maxgrænsen kr. 63.100 overskrides, er det altid den private ordning – hvis der er en sådan – som står for skud. Dvs. at i tilfælde, hvor der samlet indbetales mere end kr. 63.100, vil det altid være fradraget på årsopgørelsen (rubrik 21), som reduceres med det overskydende indbetalte beløb.
Indbetales der i 2024 fx kr. 55.000 på en arbejdsgiveradministreret ordning, så er den løn, som borgeren bliver beskattet af hos arbejdsgiveren, grundet bortseelsesretten allerede nedsat med det indbetalte beløb.
Indbetaler du så også selv af beskattede midler til en privattegnet ordning f.eks. kr. 10.000, så vil fradraget på dennes årsopgørelse (normalt de 10.000) blive reduceret til kr. 8.100, idet der samlet set er indbetalt kr. 1.900 mere end maxgrænsen på 63.100 (2024).
For at løse overskridelsen af maxgrænsen kr. 63.100 fra privattegnet ratepension eller ophørende livrente, har du 2 muligheder:
Sidstnævnte løsning skal indberettes af pensions-/pengeinstituttet til Skattestyrelsen, inden fradraget for de sidste kr. 1.900 kan opnås. NB! Forvent i den forbindelse ikke, at årsopgørelsen automatisk ændres. Skattestyrelsen skriver selv følgende i deres vejledning:
Når pensionsselskabets indberetning fremgår af dine skatteoplysninger, kan vi lave en ny årsopgørelse. Hvis ikke du automatisk modtager en ny årsopgørelse inden for en måned efter, at ændringen fremgår af dine skatteoplysninger, skal du kontakte os.
Du er også ”velkommen” til ikke at foretage sig noget. I så fald ender det nok blot med dobbelt beskatning (indbetaling af beskattede midler og beskatning ved udbetaling). Denne dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man ved udbetalingen af sin pensionsopsparing kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag på tidspunktet for indbetalingen, selvom det måske ligger 30-40 år tilbage.
Vil denne dokumentation være mulig, og vil det være muligt for pensions- eller pengeinstituttet at administrere dette, kan beløbet – som der ikke tidligere er foretaget fradrag for – blive udbetalt skattefrit.
Beskatning ved overskridelse af maksimumgrænsen:
Hvis din arbejdsgiver indbetaler mere end 63.100 kr. (2024) til en ratepension eller ophørende livrente, registrerer Skattestyrelsen automatisk det overskydende beløb som skattepligtig indkomst i rubrik 347. Dette sker, fordi beløbet allerede er trukket fra din løn, der er blevet beskattet.
Mulige løsninger ved overskridelse:
Hvis du vælger at overføre det overskydende beløb til en livsvarig pensionsordning, skal pensionsselskabet indberette ændringen til Skattestyrelsen. Bemærk, at årsopgørelsen ikke automatisk opdateres, og du skal selv kontakte Skattestyrelsen, hvis den ikke ændres inden for en måned.
For såvel overskridelse af maksimumgrænsen ved private indskud og/eller arbejdsgiveradministreret indskud gælder, at tager du ikke handling, enten ved udbetaling af det overskydende beløb eller overførsel til en fradragsberettiget ordning (fx en livsvarig pensionsordning) kan du risikere dobbeltbeskatning: først ved indbetaling af beskattede midler og senere ved udbetaling. Denne dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis du ved udbetaling kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag ved indbetalingen – selv hvis det ligger 30-40 år tilbage.
Hvad angår fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger, så gælder en del andre regler og fradragsmuligheder, end hvad der er gældende for indskud på ratepension og ophørende livrente.
For livsvarige pensionsordninger gælder der som udgangspunkt en maksimal årlig fradragsgrænse. Denne grænse kaldes opfyldningsfradraget og er på 58.100 kr. (2024). Der findes dog særlige regler, som kan gøre sig gældende. For eksempel gælder der særlige vilkår for selvstændige, ligesom reglerne varierer afhængigt af, om ordningen er arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.
Derudover findes der specifikke regler for engangsindbetalinger. Disse forhold betyder, at mange borgere ofte opnår eller har ret til fradrag, der overstiger den nævnte fradragsgrænse.
Der er ingen øvre grænse for, hvor stort et beløb der er bortseelsesret for i en arbejdsgiveradministreret livsvarig ordning. Har du f.eks. en løn på kr. 50.000 om måneden, er det således muligt at indbetale kr. 50.000 med fuld bortseelsesret (fradrag i din løn) hver måned.
For de privattegnede livsvarige ordninger gælder umiddelbart et opfyldningsfradrag på kr. 58.100 (2024). Det er – som beskrevet i vores tidligere artikel – netop her, der ”gemmer sig” rigtig mange glemte fradrag.
Men hvis opfyldningsfradrag kr. 58.100 (2024) ikke er overskredet, kan der foretages fradrag herfor. Dvs. fradrag i alt kr. 400.000 kan være opbrugt efter 7 år.
Aftale med pensions-/pengeinstitut om indbetaling i 10 år giver også ret til fuldt fradrag for det indbetalte hvert år.
Nedenfor kan du se, hvordan éngangsindbetalinger på privattegnede livsvarige ordninger kan fradrages.
Eksempel 1, hvor 1/10 fradrag altid udgør et mindre beløb end opfyldningsfradraget:
| Èngangsindbetalinger | År 1 | År 2 | År 3 | År 4 | År 5 | År 6 | År 7 | År 8 | Restfradrag |
| År 1 – kr. 300.000 |
30.0000,-
|
30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 29.500 | 0 | ||
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
28.100 | 28.100 | 28.100 | 8.100 | |||||
| År 5 – kr. 200.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 35.200 | ||||
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
8.600 | 38.100 | 38.100 | ||||||
| Fradrag i alt | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 |
Eksempel 2, Eksempel, hvor 1/10 fradrag i en periode er mindre og en periode er højere end opfyldningsfradraget:
| Èngangsindbetalinger | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | Restfradrag |
| År 1 – kr. 300.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 7.600 | 0 | |
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
28.100 | 28.100 | 28.100 | 28.100 | |||||
| 2028 – kr. 200.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 291.400 | ||||
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
500 | 8.100 | – | ||||||
| Fradrag i alt | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | – |
NB! I ovenstående skemaer er anvendt 2024 satsen kr. 58.100 som opfyldningsfradrag for alle år.
Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?
Send os en mail eller giv os et kald til en snak om, hvad de skjulte fradrag for pensionsindbetalinger betyder for dig.