Regeringen har 27. april 2021 vedtaget at udvide A-skattelåneordningen yderligere, så den også omfatter alle virksomheders ordinære betaling af A-skat og AM-bidrag i april 2021 og udskudte betaling af A-skat og AM-bidrag i maj 2021. Således kan virksomhederne få tilbagebetalt den A-skat og det AM-bidrag, som de skal betale i april og maj 2021, i form af et rentefrit lån.

Der er allerede gennemført en udvidelse af A-skattelåneordningen, så den også omfatter alle virksomheders betalinger af A-skat og AM-bidrag i februar og marts.

 

Nye rentefrie A-skattelån

Der åbnes for mulighed for at ansøge om rentefrie A-skattelån svarende til den A-skat og AM-bidrag, som skal afregnes i henholdsvis april og maj 2021. Denne mulighed er således relevant for alle virksomheder, som har ansatte.

  • Ansøgningsperioden forventes at blive 10. maj – 7. juni 2021 for A-skattelån vedrørende afregningen i april.
    Det rentefrie A-skattelån skal tilbagebetales den 1. februar 2023.
  • Ansøgningsperioden forventes at blive 8.–22. juni 2021 for A-skattelån vedrørende afregningen i maj.
    Det rentefrie A-skattelån skal tilbagebetales den 1. maj 2023.

Udvidelsen af A-skattelåneordningen skønnes samlet set at kunne styrke likviditeten for virksomhederne med godt 54 mia. kr.

 

Udskudte afregningsfrister for A-skat og AM-bidrag

Små og mellemstore virksomheder

April-betaling i 2021

A-skattelån for april-betalingen i 2021 skal du tilbagebetale den 15. september 2021.

Maj-betaling i 2021

A-skattelån for maj-betalingen i 2021 skal du tilbagebetale den 31. januar 2022.

Store virksomheder

April-betaling i 2021

A-skattelån for april-betalingen i 2021 skal du tilbagebetale den 15. oktober 2021.

Maj-betaling i 2021

A-skattelån for maj-betalingen i 2021 skal du tilbagebetale den 17. januar 2022.

Det giver din virksomhed mulighed for at beholde likviditet fra april-betalingen i knap fire måneder yderligere og fra maj-betalingen i knap 7 måneder yderligere.

Indberetningsfristerne er ikke ændret.

 

Hvornår gælder lovændringen fra?

Loven træder i kraft den 5. maj 2021.

Se betalingsfrister for moms, skat og lønsumsafgift i 2021-2022

Martinsen Revision yder rådgivning indenfor bl.a. moms, skatter og regnskab

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om, hvad den nye A-skattelåneordning betyder for dig og din virksomhed.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om rådgivning, skat, revision og regnskab.

Kontakt os