Ny aftale skal hjælpe rejsebranchen

Tilbagebetalingsmodellen for lån via Rejsegarantifonden bliver ændret, så den for perioden 14. april til 10. maj er individuel og meromkostninger ved afbrudte rejser for rejseudbydere bliver dækket. Når tilbagebetalingen sker på baggrund af det individuelle selskabs træk på garantien, vil incitamentet til fuldt træk på garantien mindskes i det omfang, at selskaberne kan finde den nødvendige finansiering andre steder.

Det betyder, at den statslige garanti vil kunne dække i længere tid.

Ordningen bliver udvidet til at dække rejser, som skulle være påbegyndt mellem 14. april og den 10. maj 2020, og kan forlænges yderligere af erhvervsministeren, såfremt der fortsat er midler under statsgarantien. Det skønnes, at perioden fra 14. april til 10. maj 2020 vil medføre et træk på statsgarantien på omkring 300 mio. kr. til aflyste rejser.

Dækning af afbrudte rejser

Mange rejser er afbrudt, og rejseudbyderne har ombooket flere gæster til andre fly. Aftalepartierne er enige om, at ville dække de ekstraordinære meromkostninger, som rejseudbyderne har haft til afbrudte rejser, herunder nødvendige ombookinger af fly til hjemtransport og refusion af tabte feriedage til forbrugeren. Det gøres ved at udvide dækningsområdet i Rejsegarantifonden.

Rejseudbyderne kan ansøge om at få adgang til at trække på statsgarantien hertil, og den enkelte rejseudbyder vil hæfte individuelt for det, som de har trukket på garantien.

De rejseudbydere, der har haft ekstraordinære meromkostninger til afbrudte rejser, vil samtidigt få gavn af det tilskud, der ydes rejsebranchen og som nedsætter branchens kollektive hæftelse betragteligt.

Dermed skabes der blandt andet bedre muligheder for, at Rejsegarantifonden kan forlænge fristen for tilbagebetalingerne af de udlæg, Rejsegarantifonden har foretaget for at dække forbrugernes krav.

Præcisering af forholdet til forsikringer

Dele af rejsebranchen har tegnet såkaldte udvidede ansvarsforsikringer, med henblik på at deres forsikring dækker i ekstraordinære situationer. For at fjerne usikkerhed om, hvem der skal dække først af hhv. forsikringen og Rejsegarantifonden, så bliver det præciseret, at forsikringerne skal gå forud for Rejsegarantifondens dækning af afbrudte og aflyste rejser, som følge af særlige omstændigheder.

Forsikringsselskaberne udbetaler typisk først refusion til rejseudbyderne ved årets udgang. For at forbedre rejseudbydernes likviditet er aftalepartierne enige om, at Rejsegarantifonden refunderer rejseudbyderen, hvorefter Rejsegarantifonden indtræder i rejseudbyderens krav mod dennes forsikringsselskab, såfremt rejseudbyderen eller formidleren for den udenlandske rejsearrangør har tegnet en udvidet ansvarsforsikring.

Midlertidig voucher-ordning

Endelig ønskes en obligatorisk voucher-ordning, der dog kræver EU’s godkendelse. Ordningen skal sikre, at rejseudbydere ikke drænes for likviditet for at opfylde forpligtelsen til at godtgøre forbrugerne i henhold til EU’s pakkerejsedirektiv.

Udgangspunktet vil være en voucher, der er gyldig i 18 måneder, hvorefter rejseudbyderne automatisk skal refundere forbrugerens tilgodehavende. Forbrugeren har dog ret til at få udbetalt rejsens værdi efter 12 måneder. I tilfælde af konkurser vil Rejsegarantifonden refundere forbrugernes vouchers.

Da forpligtelsen til at godtgøre forbrugerne udspringer af EU’s pakkerejsedirektiv, så er det en forudsætning, at der fra EU gives mulighed herfor. Nærmere udformningen af en voucher-ordning eller alternativ ordning vil blive drøftet senere.

Ændret tilbagebetalingsperiode for rejseselskaber

Lånene under statsgarantien skal tilbagebetales med en lav rente over en 6-årig periode i henhold til den nuværende statsstøttegodkendelse.

Regeringen vil drøfte mulige alternative tilbagebetalingsmodeller med EU-Kommissionen. Det sker med henblik på, at Rejsegarantifonden kan vurdere, om en anden tilbagebetalingsmodel vil være økonomisk mere fordelagtig for branchen.