Fra den 11. marts kan du og ca. 4,6 millioner danskere se og rette årsopgørelsen 2018 i TastSelv på skat.dk. Ifølge oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside skal ca. 700.000 skatteydere foretage ændringer til årsopgørelsen.

SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er dit eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.

Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2019, hvorefter du vil modtage en ny årsopgørelse.

 

Disse indtægter og fradrag kræver din særlige opmærksomhed

Du skal være opmærksom på indtægter og fradrag fra bl.a. nedenstående ”kilder” i forhold til behov for rettelser:

  • Håndværkerfradrag (servicefradrag)
  • Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
  • Aktier og andre værdipapirer
  • Indtægter fra deleøkonomi (udlejning af bolig, bil etc.)
  • Børnebidrag
  • Ægtefællebidrag
  • Kost og logi
  • Dobbelt husførelse
  • Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.

 

Deadlines for ændringer, ind- og udbetalinger 

Fristen for at rette årsopgørelsen 2018 er den 1. maj 2019.

Hvis du ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet – hvis dette udgør under 100.000 kr. – blive udbetalt til ens NemKonto fra den 5. april 2019.

Hvis du derimod har restskat, kan denne betales frem til den 1. juli 2019 inklusive et tillæg på 2,2 % regnet fra 1. januar 2019 og frem til betalingsdatoen.

Hvis restskatten ikke betales senest den 1. juli 2019, vil en restskat på op til 20.944 kr. inklusive et fast tillæg på 4,2 % blive indregnet i skatten for 2020. Den del af restskatten, der overstiger 20.944 kr., opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2019.

Er du selvstændig erhvervsdrivende, eller udlejer du eksempelvis en forældrebolig, skal du indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag. Du skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2019, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.

Fradragsvejleder

Find dine fradrag i SKATs fradragsvejleder for lønmodtagere

Start fradragsvejleder

Martinsen Revision yder rådgivning indenfor bl.a. moms, skatter og regnskab

Vi står klar til at hjælpe dig

Ring, skriv eller kig forbi til en snak om dine fradrag eller et overblik over din årsopgørelse 2018.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om skat, revision og regnskab.

Kontakt os her

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Martinsen Rådgivning & Revision og bliv opdateret med nyheder inden for revision, skat, moms og rådgivning.

[activecampaign form=1]