Hvordan afgøres regnskabsklassen?

Om en virksomhed befinder sig i regnskabsklasse B, C-mellem eller C-stor fastlægges ud fra virksomhedens størrelse målt på omsætning, balancesum og antal ansatte.

Regnskabsklasse A knytter sig til alle erhvervsdrivende virksomheder, der ikke er pligtige til at indsende årsrapporter som for eksempel selvstændigt erhvervsdrivende og foreninger, hvor regnskabsklasse D omfatter børsnoterede virksomheder og statsligt ejede selskaber. Drives virksomheden i selskabsform fx som ApS eller A/S, vil virksomheden som minimum blive indplaceret i regnskabsklasse B, medmindre grænserne til C-mellem eller C-stor overskrides.

Hvis en virksomhed i klasse B, C-mellem eller C-stor overskrider 2 ud af 3 grænseværdier i 2 på hinanden følgende regnskabsår, rykker den op i en højere regnskabsklasse. Tilsvarende kan virksomheden rykke ned, hvis størrelsen reduceres.

 

Størrelsesgrænser i årsregnskabsloven

Tabellen nedenfor viser de overordnede størrelsesgrænser for indplacering i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven. Skift mellem klasserne sker, når 2 ud af 2 grænser overskrides i 2 på hinanden følgende regnskabsår. Grænserne opgøres pr. balancedagen.

Regnskabsklasse Balancesum
(mio. kr.)
Nettoomsætning
(mio. kr.)
Gennemsnitligt
antal ansatte
B (små) < 55 < 111 < 50
C (mellemstor) < 195 < 391 < 250
C (stor) < 195 < 391 > 250

 

Regnskabsklasse A og D er ikke omfattet af størrelsesgrænserne og er derfor ikke medtaget i skemaet.

 

Regnskabsklasserne

Regnskabsklasse A omfatter de mindste virksomheder, og disse har som udgangspunkt ikke pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport. Kravene til årsrapporter i regnskabsklasse A er meget overordnede.

Regnskabsklasse B omfatter primært små og mellemstore kapitalselskaber og fonde. De har pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport, men kravene er mindre omfangsrige og knytter sig primært til metoden for opgørelse af tal i årsrapporten og begrænsede noteoplysningskrav.

Revision kan for helt små virksomheder fravælges og kan for større klasse B virksomheder foretages som udvidet gennemgang, hvor kravene til revisors arbejde er mindre end ved en fuld revision.

Regnskabsklasse C omfatter mellemstore og større virksomheder, og her stilles øgede krav til årsrapportens indhold.

Det er både øgede krav til taldelen i årsrapporten, men også krav om flere noter og en mere udførlig ledelsesberetning. Virksomheder, der benytter regnskabsklasse C, skal herudover udarbejde koncernregnskab, såfremt der er bestemmende indflydelse over andre virksomheder.

Regnskabsklasse D omfatter de største virksomheder og er underlagt de mest omfattende krav til regnskabsaflæggelse og revision.

 

Betydning i praksis

Regnskabsklassen har betydning for regnskabets detaljeringsgrad, omfanget af noteoplysninger, revisionskrav samt de administrative og økonomiske ressourcer, der anvendes på regnskabsaflæggelsen. Ledelsen i en virksomhed skal derfor være opmærksom på, om regnskabsklassen ændrer sig, da det kan medføre både skærpede eller lempede krav.

Det er derfor anbefalingen, at der løbende foretages opfølgning på virksomhedens udvikling og særligt omkring balancedagen. Det har nemlig betydning for indhold og omfang af virksomhedens årsregnskab. Herudover kan det have en betydning for revisors arbejde, hvorfor revisor også opfordres inddraget i vurderingerne.

Kilde: Facit, marts 2026

 

Læs mere om Regnskabsklasser

Vi står klar til at hjælpe

Kravene til årsrapportens indhold afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Kravene er strenge. Har du overblik over kravene?

Skriv eller ring til en snak om, hvordan vi giver dig overblik over revision og regnskab. Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os