Den 1. november 2022 træder indefrysningsordningen i kraft. Ordningen er en del af Folketingets partiers vinterhjælp. Det betyder, at du som privat og som virksomhed kan få indefrosset din ekstraregning til el og gas fra 1. november 2022 til betaling på et senere tidspunkt.
Tilmelding til ordningen for el og gas sker hos dit eget energiselskab.
Husstande og virksomheder vil få mulighed for midlertidigt at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021. For fjernvarme gælder det tilsvarende, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.
Ordningen gælder for regninger for en 12 måneders periode. Det indefrosne beløb skal du afdrage til dit energiselskab i en periode på 4 år, når de 12 måneder er udløbet, og du har haft en afdragspause på et år. Virksomheder kan maksimalt få indefrosset 15 mio. kr. samlet set for el og gas, og 3,75 mio. kr. for fjernvarme.
Forbrugerpriser afhænger af dit energiselskab
Forbrugerpriser for den private og og virksomhed afhænger af den enkelte kundes energiselskab og forbrugsmønster.
Lofter (Rå pris) | Typisk gennemsnitlig samlet pris |
Typisk gennemsnitlig samlede pris |
|
---|---|---|---|
FØR afgiftslempelse på alm. elektricitet | EFTER afgiftslempelse på alm. elektricitet for 1. halvår 2023 | ||
Gas (kr. pr. m3) |
5,84 | 15,45 | 15,45 |
Elektricitet (kr. pr. kWh) |
0,80 | 2,18 | 2,18 |
Almindelig elektricitet (kr. pr. kWh) |
0,80 | 3,04 | 2,18 |
Fjernvarme (kr. pr. kWh) |
1,44 | 1,44 |