Om A/B-modellen
A/B-modellen har tidligere været en meget anvendt generationsskiftemodel, herunder særligt i forhold til overdragelser til næste generation i familien eller ved overdragelser til medarbejdere.
A og B-aktie-modellen går kort fortalt ud på, at der nytegnes eller erhverves B-aktier til kurs pari mod, at B-aktionæren skal kunne tåle, at A-aktionæren får et forlods udbytte svarende til stort set hele værdien af selskabet. Det forlods udbytte skal forrentes. Modellen var oprindelig interessant, fordi Ligningsrådet accepterede en meget moderat forretning af det forlods udbytte.
Efterhånden er kravet til forretning og risikotillæg blevet strammet så meget, at modellen i forvejen var ret uanvendelig.
Praksisskærpelse med stor betydning for generationsskifter
Som omtalt er modellen dog blevet mindre og mindre anvendt de senere år som følge af praksisskærpelser – og nu er endnu en praksisskærpelse på vej.
Virkning fra 28. februar 2021
Med virkning fra og med d. 28. februar 2021 skal der ved fordeling af handelsværdien på aktieklasserne i selskabet også ses på gevinstmuligheden i relation til aktieklassen uden tilknyttet forlods udbytteret.
Baggrunden for, at der skal ses på gevinstmuligheden, er, at i situationer, hvor den forlods udbytteret (der typisk er tilknyttet A-aktierne) udgør hele egenkapitalens handelsværdi, eller i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi, foreligger der oftest alene en gevinstmulighed for B-aktierne. Ud fra det nugældende princip bliver der ikke korrigeret for denne værdiforskydning. Dette ændrer styresignalet dog på.
Skattestyrelsen beskriver i lovforslaget ændringen således:
”I den situation vil ejerne af A-aktierne og forlods udbytteretten bære hele eller størstedelen af risikoen for tab i selskabet, mens de har begrænset det mulige afkast til en på forhånd fastsat procentsats. Ejerne af B-aktierne har retten til det potentielle merafkast på egenkapitalen, dvs. det afkast, der genereres over niveauet for den fastsatte forretning af forlods udbytteretten.
Dette muliggør, at børnene (B-aktionærerne) i et generationsskifte kan blive aktionærer i selskabet ved et beskedent indskud og derved modtage retten til det merafkast, som selskabets samlede kapital potentielt genererer.”
