Et kæmpe tillykke til vores kollega, Jens Erik Elbæk.
Han har onsdag den 21. maj 2025 bestået én af Danmarks længste og mest krævende uddannelser, og kan nu kalde sig for statsautoriseret revisor – en uddannelsesrejse, der spænder over flere års målrettet arbejde og udvikling. Med sin nye titel vil han fremover spille en central rolle som rådgiver for dansk erhvervsliv og bidrage til løsningen af vigtige økonomiske og forretningsmæssige problemstillinger.

Foto: statsautoriseret revisor, Jens Erik Elbæk
Rødder i Filskov og studieliv i Kolding
Jens Erik er opvokset i landsbyen Filskov og flyttede som 20-årig til Kolding for at studere på Syddansk Universitet. Med en opvækst i en håndværkerfamilie og en far, der var selvstændig, har Jens Erik haft en naturlig motivation og forståelse for de vilkår og muligheder, som mange af Martinsens kunder møder i deres hverdag som en lille eller mellemstor virksomhed.
Karrieren startede i 2017 med en deltidsstilling hos BDO i Kolding sideløbende med HA-studiet. Efterfølgende blev Jens Erik trainee samme sted frem til 2020. I november 2020 blev Jens Erik en del af Martinsen i Kolding, netop efter at have afsluttet en revisoruddannelse gennem et fast track-forløb hos et andet revisionshus.
Faglig udvikling hos Martinsen
Siden har Jens Erik gennemgået en stærk faglig udvikling. Med større og mere komplekse opgaver samt udvidet kundeansvar har han løbende udbygget sine kompetencer.
— Martinsen har bidraget til rejsen ved at skabe fleksible rammer for mig, tilpasse opgaver til udviklingsønsker og understøttet mit forløb med en kultur, hvor tillid, faglig sparring og højt til loftet er kendetegnende, siger Jens Erik Elbæk.
Jens Erik afsluttede i 2006 en HHX på Grindsted Erhvervsskole, opnåede en HA i 2016 og en cand.merc.aud. i 2018 fra Syddansk Universitet i Kolding. Efter et par års praktisk erfaring blev lysten til videre udvikling vakt, og i foråret 2023 begyndte Jens Erik derfor på FSR’s SR-akademi, hvilket nu er fuldendt med opnåelsen af titlen som statsautoriseret revisor.
Vi ser frem til at følge din fortsatte udvikling hos Martinsen, Jens Erik, og er stolte over, at du er en del af vores stærke fællesskab.
Mulighed for at finde sin hylde
Hos Martinsen er et arbejdsliv som revisor ikke en standardløsning, men kan tage mange former alt efter faglig nysgerrighed og privatlivets forudsætninger.
Derfor prioriterer vi, at alle har muligheden for at afprøve forskellige faglige veje for at stille deres faglige nysgerrighed. Det gælder både nyuddannede revisorer og for erfarne revisorer, som ønsker at starte et nyt kapitel af deres arbejdsliv. Vi går langt for at give alle mulighed for at finde deres faglige hylde – uanset alder, erfaring og motivation.