Vi kender alle nogen med kræften tæt på livet
– Vi kender alle nogen, der har kræft tæt inde på livet – en ven, en kollega, eller måske et familiemedlem, der har kæmpet eller tabt kampen. Det er en sygdom, som kræver al den modstand, vi kan give. Heldigvis overlever langt de fleste, men målet må være, at flere skal overleve, og færre skal opleve den livstruende sygdom, siger René K. E. Sørensen, adm. direktør i Martinsen og tilføjer:
– Jeg bliver virkelig stolt af vores arbejdsplads, når vi står sammen og støtter op med både lokale initiativer, der øger opmærksomheden, og en indsamling på lige nu 17.800 kr. til fordel for Knæk Cancer. Det sender et stærkt signal om, at ingen står alene i denne kamp.

Vi er en del af den samlede indsats, der støtter forskning, patientstøtte og forebyggelse, og som gør en stor forskel i kampen mod kræft.
Gennem årene er danskernes støtte gået til mere end 506 projekter, der sigter mod at reducere antallet af kræfttilfælde og øge overlevelsen. I 2024 har Kræftens Bekæmpelse udpeget seks indsatsområder, som kan få støtte i år. Hvorvidt alle projekterne får støtte, afhænger af den endelige indsamlede beløb.