Det bliver den 47-årige René K. E. Sørensen, der 1. august 2022 skal afløse Christian Holm som administrerende direktør for Martinsen Rådgivning & Revision.

René K. E. Sørensen kommer fra BankNordik i Grønland, hvor han siden 2017 har været privatkundedirektør. Siden 1999 har han arbejdet i den finansielle sektor, bortset fra en afstikker på 5 år til IT- og telekombranchen, og medbringer en solid erfaring med lederskab i både mindre og større organisationer.

 

René den helt rigtige til at stå i spidsen for de udvikling- og effektiviseringstiltag, der også i fremtiden sikrer et stærkt Martinsen til gavn for vores kunder og medarbejdere.

– Lene Brødsgaard, bestyrelsesformand i Martinsen

 

Privat er René K. E. Sørensen gift, uddannet i organisation og ledelse samt i den finansielle sektor, og har 3 voksne børn. Familien bor i Sønderborg.

Christian Holm fortsætter i Martinsen som partner og statsautoriseret revisor.

Vi ser frem til at byde René velkommen i Martinsen.

 

Foto: René K. E. Sørensen

 

Udtalelse fra Lene Brødsgaard

Martinsens bestyrelsesformand Lene Brødsgaard siger om ansættelsen:

”Jeg er meget glad for valget af ny administrerende direktør og ser frem til at byde René Sørensen velkommen i Martinsen.

Med sin omfattende erfaring og sit store engagement får vi i René den helt rigtige til at stå i spidsen for udvikling og eksekvering af den vedtaget strategi for Martinsen og tovholder for udvikling- og effektiviseringstiltag, der også i fremtiden sikrer et stærkt Martinsen til gavn for vores kunder og medarbejdere.”

 

Lene Brødsgaard takker Christian Holm for indsatsen:

”Christian Holm har gjort det fantastisk som administrerende direktør for Martinsen, og har jongleret mellem ledelsesopgaven og revisorgerningen.

Vi takker Christian for den store indsats, og vi glæder os over, at han fortsætter i Martinsen som partner og statsautoriseret revisor.”

 

Udtalelse fra René K.E. Sørensen

Tiltrædende administrerende direktør, René K. E. Sørensen udtaler:

”Jeg glæder mig til at arbejde for et veldrevet og sammenhængende rådgivnings- og revisionshus, og jeg går stolt og ydmygt til opgaven. Martinsen løser vigtige opgaver for selskaber, og virksomheden spiller en central rolle som kompetencecenter, rådgiver og sparringspartner for ejerledere i mindre og mellemstore virksomheder.

Jeg vil gøre mit allerbedste for, at virksomheden også fremover på et højt fagligt niveau og med åbenhed og dialog med kunder og forretningspartnere bidrager til, at forretningsmæssige ambitioner og beslutninger effektivt omsættes til virkelighed.

Jeg glæder mig til at blive en væsentlig del af virksomhedens nye strategi, hvor vi blandt andet vil have fokus på én af branchens store udfordringer: nemlig mangel på arbejdskraft og tiltrækning af talent.

Og så glæder jeg mig naturligvis rigtig meget til møde alle de dygtige medarbejdere og dedikerede partnere.”

Kontakt

Kontakt partner og bestyrelsesformand

Lene Brødsgaard

Kort om Lene:
Jeg holder af at engagere mig i lokale arrangementer; det kan være som medlem i Tørring Handelsstandsforening ,... Læs mere om Lene