Vi kommer alle på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv i berøring med kræft.

Derfor støtter Martinsen Knæk Cancer 2019, fordi vi tror på, at ved fælles indsats til forskning, patientstøtte og forebyggelse kan vi være med til at gøre en forskel i kampen om at knække cancer.

– Vi kender alle mennesker, som har kræft tæt på livet eller måske har tabt kampen mod kræft. Et familiemedlem. En ven eller veninde. Eller en kollega. Det er en sygdom, som skal have al den modstand, den kan få. Derfor vil vi gerne være med til at dele håb og penge til den gode sag, siger Christian Holm, adm. direktør og partner i Martinsen.

 

 

– Indsamlingens overskrift er “Stå sammen – Knæk Cancer”. Jo flere vi står sammen om at samle ind, står sammen om at bakke op, når nogen er blevet syge, står sammen om at forebygge – des større effekt har vi også sammen. Og når vi står sammen, er det også et signal om, at ingen står alene, siger Christian Holm.

Knæk Cancer er et samarbejde mellem TV 2 og Kræftens Bekæmpelse, hvor der én gang årligt i uge 41-43 bliver samlet ind til bl.a. kræftforskning, støtte til kræftramte og pårørende samt forskellige projekter relateret til kampen mod kræft.

 

Læs mere om Knæk Cancer

 

"Vi tror på, at en fælles indsats til forskning, patientstøtte og forebyggelse gør en forskel i kampen om at knække cancer"
- Christian Holm, adm. direktør og partner i Martinsen