Julen er hjerternes fest.
For mesterkokken Wassim Hallal, som ejer Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus, er det noget helt særligt, når han tirsdag den 22. december 2020, uddeler julehjælp til mere end 100 børn og voksne.
Arrangementet foregår i år som en uddeling, da der er forsamlingsforbud.
– Julen er glædens tid, men desværre ikke for alle. Jeg så for nogle år siden en tv-udsendelse om børn og familier, der ikke har råd til at holde jul. Det tændte en stor lyst til at gøre en forskel for disse mennesker, som har færre ressourcer end de fleste. Så på tirsdag er derfor en helt særlig oplevelse for mig at se glæden og taknemmeligheden i folks øjne, siger Michelin-kokken Wassim Hallal.