Ansøgningsperiode: 8. apr. 2026, kl. 00:00 til 6. maj 2026, kl. 23:59.
Det er ikke muligt at søge om to tilskud samtidig. Det betyder, at din virksomhed kun kan have ét aktivt forløb ad gangen.
Erhvervshusene forbeholder os retten til at nedjustere den store voucher på 150.000 kr. til den lille voucher på 50.000 kr., hvis det ansøgte beløb ikke vurderes at være tilstrækkeligt begrundet i forhold til projektets reelle omfang.
Få mest muligt ud af din virksomheds ansøgning
For at få mest muligt ud af din ansøgning anbefaler vi, at du på forhånd afklarer jeres behov og ambitionsniveau. Det øger sandsynligheden for, at ansøgningen afspejler virksomhedens reelle situation og hjælper dig med at undgå at søge midler til projekter, der bliver mere omfattende end nødvendigt.
FAQ til ESG-indsatser
SMV’er er virksomheder, som:
- beskæftiger under 250 personer og
- har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller
- har en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.
Vær opmærksom på, at ejer- og koncernstruktur også har betydning. Direkte eller indirekte forbindelse mellem to eller flere virksomheder kan betyde, at disse virksomheder tilsammen kan have samme muligheder som store virksomheder, når det gælder adgang til kapital m.v. og derfor vil tælle som sådan.
Hvem kan ansøge? Hvad kravene er for deltagelse? Hvor meget du kan få i tilskud? hvad tilskuddet kan bruges til, mv.? Find spørgsmål og svar på puljen og kriterier