Styrkelse af de samlede kompetencer og konkurrenceevne i og omkring Esbjerg og Bramming

Danrevi Bramming bliver en del af Martinsen fra den 1. september 2022.

Med fusionen står Martinsen stærkere. Den medfører en styrkelse af vores samlede kompetencer og konkurrenceevne gennem en forbedret ressourceudnyttelse og videndeling, og betyder, at vi bliver større og endnu stærkere i Esbjerg og i Sydvestjylland.

De stadig stigende krav til revisorers specialviden, kvalitetssikring, compliance, medarbejderudvikling, mv. tager mere og mere tid fra det primære; nemlig at assistere og rådgive virksomhedens kunder.

– Et generationsskifte er ikke lige nærtstående, men en udløbsdato som aktiv på arbejdsmarkedet ligger ikke så langt ude i fremtiden, som den har gjort.  Det har derfor været vigtigt for mig at starte processen i god tid. For at sikre mine medarbejdere. Og for at sikre mit hjerteblod, siger registreret revisor og indehaver af Danrevi i Bramming, Per Nielsen.

 

Danrevi i Bramming bliver til Martinsen_01


Foto: Partnere fra Martinsens kontor i Esbjerg (fra venstre) Lars Æbelø-Nielsen, Alexander Rasmussen og Mikkel Boeck Eisgart sammen med indehaver af Danrevi i Bramming,  Per Nielsen (nummer to fra højre)

 

Branchen oplever i øjeblikket en knaphed på ressourcer ift. at rekruttere nye medarbejdere. Flere skifter branchen ud med et job i helt andre brancher. Sådan oplever Martinsen også jobmarkedet.

– Martinsen vækster, og vi ønsker at fortsætte denne vækst. Med fusionen med Danrevi i Bramming tilføres vi en række stærke og kompetente medarbejdere, så vi fortsat kan betjene kunderne i nærområdet, siger Alexander Rasmussen,  partner og statsautoriseret revisor i Martinsen.

 

Danrevi i Bramming bliver til Martinsen_02


Foto: Forrest Per Nielsen og Lars Æbelø-Nielsen, bagved Mikkel Boeck Eisgart og Alexander Rasmussen.

 

Ingen andre end Martinsen

– Det er vores klare ambition, at fortsætte som en stærk rådgivnings- og revisionspartner i Bramming. Udover at finde en samarbejdspartner, som kan håndtere de faglige udfordringer, har jeg lagt stor vægt på, at virksomhedskulturen, det vestjyske islæt og evnen til at håndtere alle kundetyper og -størrelser er sammenfaldende, siger Per Nielsen og fortsætter

 

Ja, faktisk har vi siden slut 1990’erne haft en løbende dialog, hvor god kemi mellem mig og den lokale ledelse, værdigrundlaget i Martinsen og de valgte kundesegmenter har betydet, at jeg aldrig har kigget i andre retninger.

 

Alle medarbejdere i de fusionerede virksomheder fortsætter som hidtil, og kunderne vil derfor fremover blive betjent af de samme og velkendte medarbejdere som i dag.

 

Vi fortsætter i nærområdet i og omkring Bramming

Siden Martinsens start i Esbjerg i 1990 har vi udviklet os sammen med vores kunder, og er i dag vokset til at være et af de største rådgivnings- og revisionsfirmaer i området. Med fusionen styrker vi vores fortsatte tilstedeværelse i det (syd)vestjyske.

– Den position vil vi gerne videreudvikle og sammenlægning med Danrevi giver os endnu bedre mulighed for, at vi i Martinsen kan betjene vores kunder i Bramming, Esbjerg og resten af Sydvestjylland med gode løsninger og udviklingsmuligheder, slutter Alexander Rasmussen fra Martinsen.

Fusionen sker pr. 1. september 2022. Martinsen vil fortsat rådgive og servicere kunderne fra kontoret på Jernbanegade 4 i Bramming.

Kontakt

Kontakt partner og statsautoriseret revisor Alexander Rasmussen