Regnskabsklasser

Det er din virksomheds størrelse, der afgør, hvilken virksomhedsklasse virksomheden tilhører

Der findes 4 forskellige regnskabsklasser: A, B, C og D. Regnskabsklasse B er endvidere delt op i mikro B og B, og C er opdelt i mellemstore C og store C. De mindste virksomheder hører under regnskabsklassen A, mens de største hører under regnskabsklassen D.

En virksomhed kan rykke henholdsvis op eller ned i regnskabsklasserne, hvis størrelseskravet ændrer sig. Klassificeringen sker ud fra vurderingsstørrelse af to ud af tre parametre:

• Omsætning
• Balancesum
• Antal ansatte

Regnskabsklasse A virksomheder skal følge nogle grundlæggende krav, mens klasse B skal følge regnskabsklasse A’s krav samt supplerende krav for regnskabsklasse B, etc. Dvs. klasse D er dem, der har de ”skrappeste” regler at overholde.

Grunden til at man placerer virksomhederne i disse regnskabsklasser, er at de skal følge nogle forskellige krav til aflæggelse af årsregnskabet.

Regnskabsklasse A

Personlige virksomheder samt virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af regnskabsklasse A uanset størrelse på virksomheden.

Det er frivilligt for personlige virksomheder hvorvidt de aflægger en årsrapport men vælger man at aflægge en årsrapport skal virksomheden følge reglerne for regnskabsklasse A.

Virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er som udgangspunkt forpligtede til at udarbejde en årsrapport. Hvis virksomheden i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af nedenstående grænser, kan man undlade at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsregnskabslove regnskabsklasse A.

Regnskabsklasse B

De virksomheder der er placeret i regnskabsklasse B, omfatter virksomheder med begrænset hæftelse.

Ex anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde, virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Hvis virksomheden i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af nedenstående grænser, kan man undlade at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsregnskabslove regnskabsklasse A.

Klasse B virksomheder opdeles i to grupper: B og Mikro B.

Klasse B mikro

Regnskabsklasse B

Uanset om virksomheden er under størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B (mikro) kan man blandt andet ikke anvende reglerne, såfremt man har betydelige indflydelse på andre selskaber. Det er typisk holdingselskaber, men det kan også være selskaber som ejer mere end 20% af andre selskaber.

For virksomheder, som er placeret i regnskabsklasse B (mikro), har man reduceret kravene til en årsrapport til et absolut minimum. Man er således ikke forpligtet til at medtage oplysninger om anvendt regnskabspraksis i årsrapport, og man er fritaget for en række notekrav. Det skal oplyses i årsrapporten, at man anvender reglerne for regnskabsklasse B (mikro).

Regnskabsklasse C

I klasse C ligger alle de virksomheder, som ikke er omfattet af klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber.

Klasse C virksomheder opdeles i to grupper: Mellemstore C og store C:

Regnskabsklasse C mellem

Regnskabsklasse C stor

Regnskabsklasse D

De virksomheder, der hører under regnskabsklasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til disse.

Krav til årsrapportens indhold

Din årsrapport skal bestå af de lovpligtige dele samt eventuelle supplerende beretninger, som virksomheden kan vælge at tilføje. Det hele skal være samlet i ét dokument – årsrapporten.

De lovpligtige dele i årsrapporten afhænger af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører.

Forsiden skal altid indeholde:

• Betegnelsen ‘Årsrapport’
• Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse
• Regnskabsperiode
• Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan
• Datoen for godkendelse af årsrapporten

Supplerende frivillige beretninger kan være:

• Virksomheden social ansvar
• Videnregnskab
• Etisk regnskab
• Miljøregnskab