
ESG og bæredygtighed
ESG og bæredygtighed er et vilkår og en forretningsmulighed. Som ejerleder skal du i stigende grad forholde dig til ESG. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder godt i gang med at styrke ESG-indsatserne, og at gøre det til en god forretning at gøre verden til et bedre sted.
Hvad er ESG?
EU indfører en række ambitiøse love, der på forskellig vis forpligter virksomheder til bæredygtig omstilling og ændrer den måde, virksomheder handler med hinanden. Lovforslagene indebærer bl.a., at virksomheder i højere grad skal kunne dokumentere og opgøre deres bæredygtige indsatser inden for ESG.
ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder. ESG står for Environment, Social og Governance, og er din virksomheds offentliggørelse af oplysninger og data om dine klima-/miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. De største virksomheder skal allerede nu overholde en lang række ESG-krav fra EU, hvilket tvinger de største virksomheder til at stille krav videre til deres leverandører i værdikæden. Derfor oplever små og mellemstore virksomheder allerede nu disse krav.
Hvorfor skal du arbejde med ESG?
Som SMV er det vigtigt at være på forkant med dette, særligt hvis du handler med store virksomheder, eller hvis dine kunder gør. Derfor har vi i Martinsen købt os ind i et af landets førende konsulentfirmaer inden for bæredygtighedsrapportering og -rådgivning, SustainBusiness, som kan hjælpe dig videre på din virksomheds bæredygtighedsrejse.
Få tre gode grunde til, hvorfor det er en god idé at gå i gang med at dokumentere og opgøre dine bæredygtige indsatser allerede nu.
- Kom på forkant med nye lovkrav
- Find potentialer for forbedring i din forretning
- Imødekom forventninger om gennemsigtighed
Det skal være en god forretning at gøre verden til et bedre sted
Hvad kan vi hjælpe dig med?

SustainBusiness har skræddersyet sine ESG-ydelser, så du kommer godt i gang med dine ESG-indsatser og styrker din ESG-profil:
- ESG-rapportering for SMV’er
- Klimaregnskab og reduktionsplan for SMV’er, herunder automatisk CO2-beregning til dit klimaregnskab
- Livscyklusanalyse
- Foredrag og medarbejderuddannelse i bæredygtighed og ESG
- Greenwashing tjek
- Interim ESG specialist
Martinsen og SustainBusiness tilbyder
ESG-rapportering er for nogle virksomheder et vilkår, og for andre virksomheder er ESG en mulighed. Konsulentydelserne er uafhængige, som du kan sammensætte til dit behov.
ESG-rapportering for SMV’er
Hvordan kommer din virksomhed i gang med ESG-rapportering?
Hos os får du en enkel og fleksibel ESG-rapport, der tager udgangspunkt i VSME-rammen og tilpasses din virksomheds behov, uanset om I møder krav fra banker, kunder eller investorer, eller blot ønsker at skabe et solidt fundament for fremtiden. Med fokus på dokumentation, forretningsudvikling og en klar indsigt i jeres klimaaftryk hjælper vi jer med at udarbejde en rapport, der både lever op til kommende EU-krav og skaber værdi for jeres forretning.
Få en ESG-rapport, der styrker både tillid og konkurrencekraft.
Klimaregnskab og reduktionsplan for SMV’er
Hvordan får du styr på din virksomheds klimaaftryk - uden at miste overblikket?
Hos os får du et overskueligt og handlingsrettet klimaregnskab, der kortlægger CO₂-udledningen i scope 1, 2 og relevante scope 3-kategorier, med en fleksibel metode tilpasset din virksomhed, branche og ambitionsniveau. Uanset om du skal dokumentere over for kunder, investorer eller deltagelse i udbud, hjælper vi dig med at udvikle en konkret reduktionsplan, der både opfylder krav og skaber forretningsværdi.
Få klarhed over klimaaftryk og næste skridt mod reduktion.
Livcyklusanalyse (LCA)
Hvordan dokumenterer du dine produkters klimaaftryk – på en enkel og forståelig måde?
Hos os får du en praksisnær og skræddersyet Livscyklusanalyse (LCA), hvor vi hjælper med at kortlægge miljøpåvirkninger for hvert trin i dit produkts eller proces’ livscyklus, fra materialer og produktion til transport og slutfase.
Med fokus på datastyret indsigt, cirkularitet og kommunikation tilbyder vi en løsning, der passer til både formålet og jeres branche. Vi gør LCA tilgængelig og meningsfuld, så I kan bruge det strategisk, overholde krav og styrke jeres bæredygtighedsarbejde.
Få et håndgribeligt overblik over jeres klimadrivere, og konkrete værktøjer til bæredygtig handling.
Foredrag og medarbejderuddannelse i bæredygtighed og ESG
Hvordan får I bæredygtighed til at leve i hverdagen – og blive noget alle forstår?
Hos os får I praksisnære oplæg, workshops og uddannelsesforløb, der gør komplekse ESG-krav og ambitioner forståelige, uanset deltagernes udgangspunkt. Vi skaber engagement og ejerskab hos både medarbejdere og ledelse ved at tilbyde læring, der er til at handle på. Uanset om I ønsker et inspirerende kick-off eller en dybdegående faglig udvikling, tilpasser vi format og indhold, så det giver mest mulig værdi for jer.
Skab et fælles sprog og retning om bæredygtighed internt.
Greenwashing tjek
Hvordan sikrer I jer mod greenwashing-fælder – før de bliver et problem?
Hos os får du et lynhurtigt Greenwashing-tjek med Allasia, en AI-model baseret på retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden. På under 30 sekunder får du et klart og præcist overblik over formuleringer i din virksomheds kommunikation (fx på website, kampagner eller rapporter), der kan være vildledende eller vanskelige at dokumentere. Modellen viser formuleringer, der kan stride mod markedsføringsloven, og giver jer forslag til, hvordan I kan rette dem og mindske jeres risiko.
Få hurtigt styr på sproget, og undgå dyre greenwashing-sager.
Interim ESG specialist
Hvordan får du bæredygtighedskraft, når der er brug for den nu - uden fastansættelse?
Hos os kan du og din virksomhed låne en erfaren interim ESG‑medarbejder, en fleksibel og kompetent profil, som træder ind og straks bidrager med både strategisk overblik og operationel handling. Uanset om du vil styrke governance, opdatere ESG‑rapportering, beregne CO₂-aftryk eller klargøre til certificeringer, tilpasses indsatsen præcist til din virksomheds behov og tempo.
Få professionel ESG-kapacitet hurtigt og skalerbart, præcis når I har brug for det.
Supplerende ESG rådgivning
Hvordan løfter du din bæredygtighedsindsats, også i værdikæden og reguleringsjunglen?
Hos os får I målrettet ESG-support, der går ud over rapporter og klimaregnskaber, med skarpt fokus på leverandørkrav, værdikædeanalyse og konkret håndtering af EU-lovgivning. Uanset om du har brug for at kortlægge ESG-risici i scope 3, udvikle leverandørdialoger og Code of Conduct eller navigere i komplekse regler som EUDR, udvidet producentansvar og EU-taksonomien, hjælper vi dig med at omsætte krav til praksis og skabe reel forandringskraft.
Få støtte, der skaber handling, også efter rapporten.

e-bog: Sådan kommer du i gang med ESG
Er du også i tvivl om, hvor du skal starte med ESG?
Du er ikke alene.
Vores gratis e-bog giver dig 7 tips til at komme i gang – fra rapportering til medarbejderinvolvering. Få overblikket og tag første skridt mod en bæredygtig og stærkere forretning.
Skal vi hjælpe dig og din SMV - uanset branche?

Flere efterspørger produkter med en lav klima- og miljøpåvirkning, ligesom de forventer gennemsigtighed omkring virksomheders ESG-forhold. Selvom din SMV i første omgang ikke er omfattet af de nye krav til ESG-rapportering, vil du kunne blive indirekte påvirket, hvis du er underleverandør til en virksomhed, der er omfattet af lovgivningen.
Når du holder dig opdateret om ESG-standarder og forstår de krav, som større kunder stiller, kan din virksomhed positionere sig som en pålidelig og ansvarlig partner. Det indebærer en dybdegående viden om din egen branche og de tilstødende markeder, så du kan tilpasse produkter og processer for at imødekomme nye krav og forventninger.
Vi har en bred brancheforståelse til at hjælpe din SMV med at navigere i den grønne omstilling.
Få ESG-events og ESG-nyheder direkte i din indbakke
Skriver du dig op til vores nyhedsbrev, kvitterer vi med nyeste viden inden for ESG, rådgivning, skat, moms og revision