En god virksomhedsoverdragelse starter i god tid

For dig og familien er virksomheden hjerteblod, og det gør visse spørgsmål og beslutninger særlig vanskelige.

Udover de økonomisk tekniske parametre, selskabskonstruktion, skat og tidsplan, kræver et godt ejerskifte en strategisk indsigt med afklaringer af mere blød karakter som f.eks. lederevner, rollefordeling, forhold til øvrige børn og hvad skal der ske efter arbejdslivet. Mange af de beslutninger kan skabe usikkerhed og konflikter. Derfor bør du vælge rådgivning fra en partner med grundig erfaring.

Vi kender specielt de særlige forhold, som findes i familieejede virksomheder, når de ønsker at gennemføre eller planlægge et ejer- eller generationsskifte. Et godt ejerskifte handler derfor om at starte i god tid.

 

Hvem vil du sælge til?

Ejerskifte eller generationsskifte handler om følelser.

 

Generationsskifte

Som ejerleder, der står overfor et generationsskifte, bør du i tide foretage en vurdering af, hvorvidt generationsskiftet kan løses indenfor familien, ved management buy in eller ekstern overdragelse.

Et generationsskifte er en dynamisk proces, hvor du skal have overblik, struktur og en handlingsplan. Du skal identificere og drøfte de forventlige udfordringer, barrierer, svære beslutninger og faldgruber.

Med en god forberedelse af generationsskiftet, gode råd og aftale mellem den ældre og yngre generation om vigtige ledelses- og forretningsmæssige områder mindsker du konflikter i familien og sikrer en positiv stemning i et succesfuldt generationsskifte.

 

Ejerskifte

I forbindelse med ønsket om et ejerskifte i virksomheden er det en god idé at overveje, hvad du vil have ud af et salg.

Er målet økonomisk frihed og et højt rådighedsbeløb eller snarere en videreførelse af dine værdier, hvor livsværket lever videre hos den rigtige?

Det kan også være, at det ved en virksomhedsoverdragelse vægter højt hos dig, at virksomheden bliver i lokalområdet, og at medarbejderne er godt stillet efter et ejerskifte.

Netop disse overvejelser har stor betydning for, hvem der er en del af den potentielle købergruppe.

 

to mænd forhandler om virksomhedsoverdragelse

Sådan salgsmodner du din virksomhed

Salgsmodning af virksomheder kan beskrives med ét enkelt ord: Optimering.

Det handler om, at du som ejerleder foretager en række aktive tiltag, der tilsammen gør virksomheden salgbar og samtidig øger dens værdi for at lande så god en handel som muligt. Da vi taler om hjerteblod, og for manges vedkommende et salg af deres erhvervsmæssige livsværk, er en virksomhedsoverdragelse en beslutning, der bør tilrettelægges og ikke mindst overvejes nøje.

Få adgang til vores e-bog med 13 tips til, hvordan din virksomhed bliver salgsklar.

Hent e-bog

Sådan imødekommer du generationsskiftet

Hvad bør du som ejerleder overveje ved et generationsskifte?

Finansielt står du som ejeleder overfor den udfordring, at der efter overdragelse skal være midler og ressourcer til at sikre virksomhedens fremtid, så den kan drives videre efter samme principper som hidtil. Og samtidig skal du sikre, at du og familien har det finansielle råderum, som er nødvendig for at opretholde den ønskede livsstil efter generationsskiftet.

Ved et velplanlagt generationsskifte kan du opnå begge dele. Da du startede virksomheden havde du en fremtidig plan for udvikling af virksomheden.

Når du begynder overvejelserne omkring et generationsskifte skal du begynde overvejelserne omkring drømme og ønsker for tiden herefter.

Hvordan forbereder du et generationsskifte?

Som ejerleder skal du finde det rette tidspunkt til at igangsætte generationsskiftet. Desuden skal du overveje, hvordan virksomheden finansielt skal struktureres, så du skaber størst mulig finansiel fleksibilitet efter generationsskiftet.

Det rette tidspunkt til igangsætning af et generationsskifte er på det tidspunkt, hvor du føler det er lidt for tidligt at gå i gang. Det er strategisk beslutning ligesom du tager langsigtede beslutninger i virksomhedens livscyklus.

Hvilke faldgruber skal du være opmærksom på ved et generationsskifte?

En af de typiske faldgruber i forbindelse med en virskomhedsoverdragelse er, at du som ejerleder ikke i tide har vurderet fremtiden, og derfor risikerer at blive fanget i at skulle fortsætte driften længere end ønsket. Og du dermed risikerer, at nedbryde værdien af virksomheden.

Desuden kan en manglende vurdering af hensigtsmæssigheden af virksomhedens selskabsstruktur forsinke og vanskeliggøre generationsskiftet.

2 mænd og 1 kvinde holder møde om generationsskifte

Vi står klar til at hjælpe dig

Skriv os en mail eller giv os et kald til en snak om dit ejer- eller generationsskifte.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os