Vi er stolte af at være nomineret til prisen som Sustainability Champions ved PrimeGlobal’s Insights Congress i Lissabon. Med mere end 1.200 virksomheder i 113 lande repræsenterer PrimeGlobal et globalt netværk af revisorer og bæredygtighedsambassadører – og vi er glade for at stå i front sammen med dem.

Nomineringen er en anerkendelse af vores målrettet arbejde med ESG og bæredygtighed – både som rådgiver for vores kunder og i vores egen forretning. Vi har bl.a.:

  • Opbygget stærke rådgivningskompetencer gennem opkøbet af SUSTAINBUSINESS, så vi kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med bæredygtighedsrapportering og -strategi.
  • Uddannet 27 statsautoriserede revisorer til bæredygtighedsrevisorer, som nu er certificerede til at rådgive og erklære sig på bæredygtighedsrapporter, der er udarbejdet efter EU’s nye bæredygtighedsdirektiv (CSRD).
  • Udviklet løsninger til både lovpligtig rapportering og frivillig bæredygtighed, der imødekommer krav fra kunder og samarbejdspartnere.
  • Taget vores egen medicin ved at gennemføre en dobbeltvæsentlighedsanalyse som et strategisk og indsigtsfuldt værktøj til at integrere ESG i vores drift og beslutningstagning.

Statsautoriseret revisor og partner, Leif Tomasson, deltog i en paneldiskussion om Martinsens bæredygtighedsrejse, hvor han fremhævede, hvorfor det er afgørende for små og mellemstore virksomheder at integrere ESG – og hvordan vi hjælper disse virksomheder godt i gang med at styrke ESG-indsatserne, og at gøre det til en god forretning at gøre verden til et bedre sted.

Stort tillykke til Jégard Créatis, der løb med prisen som Sustainability Champion i Lissabon.

Kontakt

For yderligere informationer kontakt statsautoriseret revisor Leif Tomasson