Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv.
En række afgørelser og domme har imidlertid fået det resultat, at udlånene ikke har erhvervsmæssig karakter og derfor ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen.
Konsekvensen er, at sådanne ikke-erhvervsmæssige udlån bliver betragtet som en hævning i hæverækkefølgen, og dermed er beskatning af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. Sådanne to domme er for nylig afsagt af henholdsvis en byret og Østre Landsret.
Udlån til samhandelspartner
Sagen omhandler et udlån på 666.600 kr. til et selskab, som virksomhedsejeren har samhandel med.
Der er oprettet et lånedokument på beløbet, og renten er fastsat til 10 % p.a.
Afgørelse fra byretten
For byretten gør udlåner gældende, at formålet med udlånet er at sikre det låntagende selskabs fortsatte eksistens, så han kan opretholde de hidtidige leverancer af kød fra selskabet. Tidligere i sagsforløbet har udlåner oplyst, at hovedårsagen er at opnå en god forrentning af overskydende likviditet.
Byretten finder ikke, at lånet kan betragtes som erhvervsmæssigt, blandt andet pga. lånets størrelse i forhold til den beskedne samhandel mellem de to parter, at tilsvarende køb kan foretages andre steder, og udlåners egen oplysning om, at hovedformålet har været at opnå en god forrentning.
Sælgerfinansiering ved overdragelse af virksomhed til børn
Sagen omhandler tre landmænd, der gennem en årrække har drevet deres landbrugsvirksomhed som personligt ejede virksomheder og anvendt virksomhedsskatteordningen.
Som led i generationsskifter overdrager landmændene delvist ejerskab af landbrugsvirksomhederne til deres børn. Købesummerne bliver hovedsageligt berigtiget ved, at landbrugsvirksomhederne yder lån til børnene (sælgerfinansiering).
Alle udlån er uden afdragsprofil og sikkerhedsstillelse. Nogle af lånene er uforrentede, mens andre er forrentet med henholdsvis 3% og 4%.
Dom fra Østre Landsret
Østre Landsret udtaler, at det beror på en konkret vurdering af, om lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og på markedsvilkår, herunder om lånet er ydet på armslængdevilkår. Landsretten udtalte i den forbindelse, at det var op til landmændene at godtgøre, at lånene blev ydet på armslængdevilkår.
Landsretten finder, at ingen af lånene kan anses for at have erhvervsmæssig karakter, og lånene kan derfor ikke indgå som aktiver i landmændenes virksomhedsskatteordninger.
Konsekvensen af dommen er, at de ydede lån er at betragte som en hævning i virksomhedsskatteordningen med beskatning af opsparet overskud til følge.
