Splitleasing – er der faldgruber?

Arbejdsgiverbetalt bil, der benyttes privat, betyder beskatning af fri bil. Beskatningens størrelse er uafhængig af omfanget af den private kørsel. Fri bil kan være en dyr løsning, hvis omfanget af den private kørsel er beskedent. Derfor vælger nogle i stedet splitleasing, hvor arbejdsgiver betaler den del af leasingudgifterne, som vedrører erhvervsmæssig kørsel, og medarbejderen betaler for den private kørsel.

Medarbejderen undgår herved beskatning af fri bil, men der er faldgruber. Træder man ved siden af, skal medarbejderen alligevel beskattes af fri bil.

Hvad er splitleasing?

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil.

Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet.

Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

For nogle medarbejdere kan splitleasing være et fordelagtigt alternativ til firmabil eller egen bil.

Reglerne om splitleasing er ikke lovreguleret. I 2001 blev det daværende Ligningsråd bedt om at tage stilling til en konkret forelagt splitleasingordning. Ligningsrådet godkendte den konkrete ordning med den konsekvens, at medarbejderen undgik beskatning af fri bil.

Separate leasingaftaler

Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og medarbejder.

Der skal være vandtætte skotter imellem de to leasingkontrakter.

En selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan ikke indgå en splitleasingordning, hvor den ene kontraktpart er virksomheden og den anden ejeren af virksomheden, da det reelt er samme person, der indgår de to leasingkontrakter.

Kravet om to separate uafhængige leasingaftaler har efter praksis også den konsekvens, at aftalerne ikke må indeholde en bestemmelse om, at ved opsigelse af den ene kontrakt ophører den anden kontrakt automatisk.

Betaling direkte til leasingselskabet

Begge leasingtagere skal betale leasingydelserne direkte til leasingselskabet. Arbejdsgiveren kan således ikke betale medarbejderens leasingydelse og efterfølgende opkræve den i forbindelse med lønudbetaling.

De to leasingtagere må i øvrigt kun hæfte for egne forpligtelser overfor leasingselskabet.

Alle bilomkostninger skal afholdes af leasingselskabet

Alle bilomkostningerne skal afholdes af leasingselskabet. Leverandører skal derfor sende faktura direkte til leasingselskabet, og leverandøren skal modtage betaling direkte fra leasingselskabet.

Efter praksis er der to undtagelser til denne i øvrigt absolutte hovedregel.

Ejerafgift

Det er ikke muligt at få Motorstyrelsen til at sende opkrævningen på ejerafgift til leasingselskabet. Ejerafgiften opkræves hos den, der står registreret som bruger af bilen.

Ejerafgiften er en kendt omkostning, som det er muligt at indregne i fordelingen af de samlede udgifter i splitleasingordningen. Denne udgift vil normalt være en del af driftstillægget, som opkræves efter den forventede fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Det accepteres, at den registrerede bruger betaler den ejerafgift, der bliver opkrævet. Men det er et krav, at han hurtigst muligt får kvitteringen videreekspederet til leasingselskabet, som refunderer ham udgiften.

Ekstraordinære situationer

Opstår der en ekstraordinær situation, hvor det ikke er muligt at få en udgift faktureret direkte til leasingselskabet, kan det accepteres, at en af leasingtagerne afholder udgiften. En sådan situation kunne opstå i forbindelse med kørsel i udlandet, hvor et autoværksted kræver kontant betaling for en udført reparation.

Det er i sådanne situationer et krav, at den af leasingtager betalte udgift så hurtigt som overhovedet muligt refunderes af leasingselskabet og fordeles efter det akkumulerede kørselsregnskab og de akkumulerede betalinger mellem leasingtagerne. Udlægget må altså ikke modregnes i fremtidige leasingydelser.

Løbende afregning til leasingselskabet

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab. Der skal ske løbende afregning, herunder fordeling af samtlige udgifter i splitleasingordningen, hvilket vil sige den ekstraordinære førstegangsydelse, de ordinære månedlige leasingydelser, driftstillæg mv.

Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, det vil sige hvor ofte, og hvordan afregningen skal foretages.

Praksis er nu helt klar – der skal afregnes hver måned i hele leasingperioden.

Den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel. Dette indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.

Det accepteres dog, at eventuelle differencer vedrørende driftsomkostninger opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse. Der kan på dette tidspunkt udestå en endelig afregning af mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger.

Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse. Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår.

Kørselsregnskab

Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:

• Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
• Datoen for kørslen
• Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
• For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted, herunder ærinder undervejs samt kørslens erhvervsmæssige formål til den enkelte destination.

Skattestyrelsen kan efterprøve fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Det er derfor vigtigt, at fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel kan dokumenteres ved kørebog, GPS mv.

Det er uden betydning, om kørebogen udfærdiges på papir eller elektronisk. Det afgørende er, om ovenstående krav er opfyldt. Anvendes en elektronisk kørebog, er det således ikke tilstrækkeligt, at der kun sker registrering af dagens
samlede kørsel fordelt mellem privat og erhverv, idet kørslens erhvervsmæssige formål mv. skal være oplyst.

Hvad er erhvervsmæssig kørsel?

En vigtig ting at huske er, at der kun kan være tale om erhvervsmæssig kørsel i forhold til en medarbejders ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige splitleasingaftale. Det betyder eksempelvis, at erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med et bijob hos en anden arbejdsgiver er privat kørsel i relation til hovedarbejdsgiveren. Sådan kørsel skal derfor registreres som privat kørsel i forbindelse med splitleasingordningen. Da medarbejderen har egen bil i kraft af splitleasingordningen, kan den sekundære arbejdsgiver refundere den erhvervsmæssige kørsel med skattefri kørselsgodtgørelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til autoværksted, tankstation og lignende skal vurderes i forhold til den kørsel, den sker i tilknytning til. Hvis bilen skal på værksted, og der køres fra den private bolig til den faste
arbejdsplads, men bilen afleveres til værkstedet på strækningen mellem boligen og den faste arbejdsplads, er der tale om privat kørsel.

Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:

• Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder
• Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
• Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel.  Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.

Beskatning af fri bil trods splitleasingaftale

Opfylder splitleasingordningen ikke de gældende krav, vil konsekvensen normalt være, at medarbejderen beskattes efter de almindelige regler for fri bil. Det skattepligtige beløb for fri bil nedsættes da med egenbetaling, nemlig de leasingydelser som medarbejderen har betalt til leasingselskabet.

Hovedaktionærer

Der gælder samme skatteregler for hovedaktionærer som for andre medarbejdere. Men praksis viser dog på flere områder, at dokumentationskravene er skærpet for hovedaktionærer.

En arbejdsgiver vil alt andet lige normalt påse, at en medarbejder med en splitleasingordning fører et korrekt kørselsregnskab i relation til fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Samme kontrol er som oftest ikke
eksisterende, når der er tale om en hovedaktionær. Derfor er det yderst vigtigt, at en hovedaktionær er særdeles omhyggelig, når kørebogen skal føres, herunder ikke mindst underliggende bilag som dokumentation for, at kørslen har været erhvervsmæssig.

Men det er et krav til alle, at kørebogen føres med punktlighed.