Folketinget har siden starten af foråret haft travlt med drøftelser, forhandlinger og vedtagelser af en lang række initiativer som følge af virusudbruddet tidligt på året. Det gælder også på skatteområdet, bl.a. på initiativ af Dansk Industri.
Nogle af forhandlingerne har udmøntet sig i lovgivning, men ikke alle initiativer er kommet i mål og ophøjet til lov. Der har derfor hersket en del forvirring om, hvad der er ændret, og hvem der er omfattet af de ændrede regler.
Indefrosne feriepenge
Som et eksempel på noget, der i skrivende stund ikke er kommet i mål, er et forslag om at beskatte de nu optøede indefrosne feriepenge med en ensartet skattesats for alle modtagere.
Forslaget var bl.a. begrundet med, at ingen har overblik over, hvilken skatteprocent de i givet fald ville være blevet beskattet med i forbindelse med den planlagte fremtidige udbetaling, der for nogle kan ligge langt ude i fremtiden. Samtidig vil den fremrykkede udbetaling i 2020 uden en lovændring betyde, at udbetalingen bliver beskattet med den højeste marginalskattesats inklusive topskat, selv om modtageren ikke er i målgruppen for topskat i år.
Udfordringen kan løses meget enkelt med en forhøjelse af topskattegrundlaget med det beløb, ATP indberetter som feriepengeudbetaling, idet det er ATP, der administrerer udbetalingerne. Finanslovskataloget fra regeringen, som blev offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning, rummer ikke forslag herom.
Udsendte medarbejdere
De danske erhvervsorganisationer har anmodet regeringen og Folketinget om at lempe forskellige skatteregler vedrørende udsendte medarbejdere og medarbejdere omfattet af Højtlønsordningen (Forskerordningen) for at modvirke skadevirkninger af rejserestriktionerne.
Et af de initiativer, der er blevet gennemført, er en lempelse af reglerne for udsendte medarbejdere, omfattet af Ligningslovens § 33 A, der kort fortalt går ud på, at man får fuldt eller halvt nedslag i skatten for den del af indkomsten, der stammer fra lønarbejde i udlandet. For at blive omfattet af reglerne skal en række krav være opfyldt, og der er en righoldig praksis på området.
Lønindkomst optjent under ophold uden for Danmark
For det første skal der være tale om lønindkomst optjent under ophold uden for Danmark. Opholdet skal have en varighed på mere end 6 måneder og kan blive afbrudt ved, at man opholder sig i Danmark på grund af arbejde her, eller som følge af at man har opholdt sig her for lang tid. Man må højst opholde sig i Danmark på grund af ferie eller lignende i op til 7 påbegyndte døgn per måned.
Sammen med kravet om mindst 6 måneders ophold i udlandet kan man altså i en 6-måneders periode opholde sig i Danmark i højst 42 påbegyndte døgn. Overskrider man disse opholdsregler, afbryder man opholdet uden for Danmark. I en coronatid med rejserestriktioner har dette været en stor udfordring for mange.
Suspendering mellem 9. marts og 30. juni
Folketinget har derfor vedtaget, at man i perioden mellem 9. marts og 30. juni 2020 suspenderer tælleværkerne og ser bort fra denne periode i forbindelse med optællingen af de 42 dage. Herudover har man vedtaget, at der i denne periode må udføres arbejde i Danmark, uden at opholdet dermed afbrydes. Der skal betales skat i Danmark af indkomsten fra den del af arbejdet, der efter lovændringen anses for at være udført i Danmark.
Noget af det, som mange savner i øjeblikket, er en forlængelse af perioden, idet en lang række af de lande, som danske medarbejdere normalt arbejder i, efter 30. juni og i skrivende stund stadig eller igen er omfattet af enten lokale eller danske rejserestriktioner. For personer, der ikke var nået op på 6 måneders ophold i udlandet inden 30. juni, betyder det, at deres mulighed for at blive omfattet af reglerne kan bortfalde relativt hurtigt efter 30. juni.
Skattepligt
Det samme gælder et af de andre tiltag, Folketinget har vedtaget, nemlig reglerne om indtræden af fuld skattepligt. Personer, der flytter hertil ved at anskaffe sig en dansk bolig/bopæl, bliver efter gældende regler skattepligtige, når de tager ophold her i landet.
Midlertidigt ophold på grund af ferie eller lignende på op til 3 måneder i sammenhæng og samlet set op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder udløser efter gældende regler ikke fuld skattepligt, medmindre personen udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.
Personer, der på grund af rejserestriktionerne har været forhindret i at afbryde et midlertidigt ophold her i landet, har med en tilføjelse til Kildeskattelovens regler fået mulighed for at vælge en midlertidig ordning, hvor ophold her i landet i perioden 9. marts til 30. juni ikke bliver medregnet i optællingen af de midlertidige ophold. Der kan i denne periode også udføres arbejde i Danmark, uden at der derved indtræder fuld skattepligt.
Til gengæld bliver løn og honorar optjent i perioden, som normalt ikke ville være skattepligtigt i Danmark, begrænset skattepligtigt i Danmark, uanset om der bliver udført arbejde her i landet eller ej. Skatten kan blive lempet i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med kildelandet.
Der er en række problemer med denne mulighed for tilvalg af de lempelige regler. For det første fordi de udløb den 30. juni, selv om der fortsat er rejserestriktioner. For det andet fordi midlertidigt ophold i Danmark inden 9. marts tæller med i opgørelsen, hvilket kan medføre, at man potentielt kan overskride 90-dagesreglen allerede i løbet af juli måned.
Tilvalget af disse regler finder sted i foråret 2021 i forbindelse med indberetningen af selvangivelsen for 2020.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst
Uanset hensigten med indførelsen af valgmuligheden ser det ud til, at andre regler om indtræden af fuld skattepligt – fx reglerne om ophold over halvdelen af året, uanset om der er bopæl eller ej – ikke er blevet lempet, og man kan derfor risikere at blive fuldt skattepligtig i det omfang, det på grund af rejserestriktionerne ikke har været muligt at afbryde opholdet og vende tilbage til bopælslandet inden for fristen.
Dette problem kan i nogle tilfælde blive løst ved påberåbelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, men personen kan være tilrejsende fra et land, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Højtlønsordning
Højtlønsordningen omfatter personer, der tilflytter Danmark efter mere end 10 år i udlandet, som under visse betingelser kan opnå en relativt lav beskatning på 32,84 % af dansk lønindkomst.
For de personer, der var omfattet af ordningen den 8. marts 2020, har man lempet restriktionerne i forhold til længden af deres ophold i Danmark og udlandet samt kravene til det månedlige minimumsvederlag i perioden 9. marts til 30. juni. Disse personer kan også blive ramt af rejserestriktionerne efter den 30. juni og dermed miste retten til at anvende reglerne.
Mange personer, der ikke var omfattet af reglerne den 8. marts, men som var i gang med forhandlinger om et nyt job, får mulighed for at anvende reglerne, hvis de på grund af rejserestriktionerne bliver fuldt skattepligtige på et tidspunkt, hvor de ikke lever op til kravene.
Om Folketinget har planer om at genforhandle tiltagene, og hvordan praksis bliver vedrørende de løse ender, er i øjeblikket uvist.
