Hvordan er reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse? Hvordan er reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland? Er reglerne for lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer, ulønnede medhjælpere og erhvervsdrivende ens?

Vi har samlet gældende regler og satser for kørepenge og diæter i en publikation.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Lønmodtager, bestyrelsesmedlem og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver sin måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

Hent Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2023

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2023 forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse.

Bliv klogere reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Hent hele publikation

Indhold i publikationen Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2023

Rejsegodtgørelse

Danske og udenlandske arbejdsgivere kan udbetale skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtager, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Fradrag i forbindelse med rejser

Fradraget for rejseudgifter er maksimeret. Grænsebeløbet bliver pristalsreguleret og udgør:
- 28.000 kr. i 2019
- 28.600 kr. i 2020
- 29.300 kr. i 2021
- 29.600 kr. i 2022
- 30.500 kr. i 2023

Rejse og befordringsgodtgørelse ved kursusdeltagelse

Der er skattefrihed for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages:

1: fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
2: som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, eller når kurset gives ved ophør af et ansættelsesforhold
3: af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser
4: til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse

Dokumentationskrav ved rejse

I forbindelse med udbetaling af rejsegodtgørelse til den ansatte skal arbejdsgiveren kontrollere, om betingelserne for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt.

Befordringsgodtgørelse

Erhvervsmæssig kørsel er:
1: kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder (60-dagesreglen)
2: kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver
3: kørsel indenfor samme arbejdsplads.

Dokumentationskrav ved befordring

For at medarbejderen kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse, skal arbejdsgiveren føre kontrol med antallet af kørte kilometer, og at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

Befordringsfradrag

Skatterådet har fastsat fradrag efter ligningslovens § 9 C befordring mellem hjem og arbejdsplads således: For kørsel over 24 km pr. arbejdsdag kan personer, der bor i visse udkantskommuner, og som har en samlet, daglig transport på over 120 km, fradrage 219 øre pr. km.

Hent dine skabeloner til opgørelse af rejsegodtgørelse og kørselsgodtgørelse

Find dine skabeloner du kan bruge som praktiske redskaber i din hverdag – hent skabeloner til opgørelse af rejsegodtgørelse og kørselsgodtgørelse her.

Rejsegodtgørelse

Kørselsgodtgørelse

Vi står klar til at hjælpe

Er du i tvivl om reglerne i forhold til rejse- og befordringsgodtgørelse i 2023?

Send os en mail eller giv os et kald til en uforpligtende snak. God rådgivning gør en forskel.

Kontakt os