Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft for aktionærlån – altså lån, som en ejer optager i sit eget selskab. Reglerne har betydning for dig, der driver virksomhed gennem et selskab og anvender en mellemregningskonto til at håndtere hævninger og indbetalinger.

De nye regler ændrer den måde, lån beskattes på, og kan reducere risikoen for dobbeltbeskatning. Her får du et overblik.

 

Hvad er et aktionærlån?

Et aktionærlån opstår, når en hovedaktionær hæver penge i sit selskab uden at tage dem ud som løn eller udbytte. Skat behandler hævningen som et lån, men du betaler skat af beløbet, selv om det står som et lån.

Indtil nu har du skulle betale skat flere gange af det samme beløb, hvis du tilbagebetaler lånet og senere hæver det igen. De nye regler løser netop den udfordring.

 

Hovedpunkter i de nye regler

  • Bruttoprincippet forsvinder – du betaler ikke længere skat flere gange af det samme beløb.
  • Kun nye lån er omfattet – reglerne gælder for lån, du tager fra 1. januar 2026 og frem.
  • Mellemregningskonto – du får en skattemæssig konto, hvor du registrerer hævninger og tilbagebetalinger. Kontoen sikrer, at du kun betaler skat af nettobeløbet.
  • Overgangsregler – lån optaget før 2026 behandles fortsat efter de gamle regler, indtil de bliver indfriet eller ophørt.

 

Hvorfor ændres reglerne?

De hidtidige regler kunne føre til, at et beløb blev beskattet gentagne gange, hvis hævninger og tilbagebetalinger skete løbende. Med de nye regler tilpasses opgørelsen, så du bliver kun beskattet én gang af samme beløb.

 

Hvad betyder det for dig som virksomhedsejer?

Eksisterende lån

Lån optaget inden 1. januar 2026 er ikke omfattet af de nye regler.

De beskattes fortsat efter de gamle principper, indtil de er indfriet. Derfor kan det være en fordel at overveje håndteringen af disse lån sammen med din rådgiver inden overgangsdatoen.

Nye lån efter 2026

Fra 2026 beskattes du kun af nettobeløbet af dine hævninger. Det giver større klarhed, men stiller krav til korrekt bogføring.

Dokumentation er afgørende

For at kunne anvende de nye regler kræves præcis registrering:

- Føre en særskilt skattemæssig mellemregningskonto
- Dokumentere alle hævninger og tilbagebetalinger
- Sikre at nye hævninger kan adskilles fra tidligere beskattede beløb

Vi står klar til at hjælpe dig

Har du eksisterende lån i din virksomhed – står vi klar til at hjælpe dig med at få det fulde overblik, så du undgår faldgruber og dobbeltbeskatning.

Kontakt os