Kontant udlån og kaution
Hovedaktionærens udlån til selskabet betragtes som en fordring. Fordringer er omfattet af reglerne i kursgevinstloven, hvor udgangspunktet er, at personer, der lider tab på en fordring, skattemæssigt kan fratrække tabet.
En hovedaktionær, der har en fordring på det af ham ejede selskab, har imidlertid ikke fradrag for tab på en sådan fordring .En person er hovedaktionær, når han ejer eller inden for de seneste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller i den nævnte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.
Aktier medregnes ved afgørelsen af hovedaktionærforholdet
Aktier, der ejes af en ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, medregnes ved afgørelsen af hovedaktionærforholdet. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber mv ., hvor den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Der er tale om bestemmende indflydelse, når en eller flere af de nævnte familiemedlemmer mv .direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i et selskab.
Konklusion
Konklusionen er, at en hovedaktionær ikke skattemæssigt har fradrag for tab på udlån til det af ham ejede selskab.
Det er ikke skattemæssigt mere gunstigt i stedet at kautionere for selskabets gæld. Bliver en kaution aktuel, og en hovedaktionær indfrier selskabets bankgæld, får hovedaktionæren en fordring på det af ham ejede selskab. Konklusionen er derfor den samme, nemlig at der ikke skattemæssigt er fradrag for tab på en sådan hovedaktionærfordring.
Kontant kapitalforhøjelse
Ved indskud af selskabskapital tegnes der reelt ny kapital af aktionæren, hvilket betyder, at der til gengæld for indskuddet udstedes nye aktier.
Hvis egenkapitalen i selskabet er tabt, vil den eksisterende selskabskapital ofte blive nedskrevet til 0 kr., uden udlodning. Nedskrivningen anvendes til dækning af underskud. Herefter tegnes der ny selskabskapital, således at selskabskapitalen rekonstrueres.
Når hovedaktionæren tegner ny kapital i selskabet
En kapitalnedsættelse til 0 kr. uden udlodning har ingen umiddelbare skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren, idet hovedaktionæren anses for at have modtaget et udbytte på 0 kr. Når hovedaktionæren tegner ny kapital i selskabet, overføres anskaffelsessummen for de nedskrevne (annullerede) aktier som yderligere anskaffelsessum for de nytegnede aktier.
En fortjeneste på aktier ved salg eller likvidation af selskabet beskattes som aktieindkomst, hvilket vil sige en skat på 27 %/42 % .Et tab på aktierne er negativ aktieindkomst, der har en maksimal skatteværdi på 42 %, og værdien heraf kan modregnes i anden indkomst i form af løn mv.
Konvertering af fordring til aktiekapital
Har selskabet en gæld til hovedaktionæren, kan hovedaktionæren vælge at hans tilgodehavende konverteres til selskabskapital. Hovedaktionærfordringen erstattes med andre ord af yderligere aktier i selskabet.
Der tilføres hermed ikke ny kapital til selskabet, men selskabet har ikke længere denne fordring at forrente og afdrage på.
Da hovedaktionærfordringen opstod ved det kontante udlån fra hovedaktionæren til selskabet, var fordringens kursværdi pari. Hvis egenkapitalen i selskabet ikke er positiv, når gældskonverteringen gennemføres, er fordringen ikke kurs pari værd.
Da det ikke skal være muligt at konvertere et ikkefradragsberettiget tab på en fordring til et fradragsberettiget tab på aktier, udgør anskaffelsessummen for de aktier, som hovedaktionæren modtager som vederlag for fordringen, fordringens kursværdi på gældskonverteringstidspunktet.
Konvertible obligationer
En hovedaktionærs kontante udlån til det af ham ejede selskab har den fordel, at når likviditeten i selskabet tillader det, kan han få pengene skattefrit tilbage.
Går det knap så godt for selskabet, risikerer hovedaktionæren et tab på sit udlån, som ikke skattemæssigt kan fratrækkes. Vælger hovedaktionæren i stedet at foretage en kontant kapitalforhøjelse, må en ”skattefri udbetaling” fra selskabet afvente et salg eller en likvidation af selskabet, idet kapitalforhøjelsen har medført en yderligere anskaffelsessum for aktierne .
Går det knap så godt, har hovedaktionæren fradrag for sit tab, ligeledes i form af yderligere anskaffelsessum for aktierne, som realiseres, når aktierne sælges, eller selskabet likvideres.
Konvertible obligationer til udlån eller nytegning af selskabskapital
Konvertible obligationer er et godt alternativ til udlån eller nytegning af selskabskapital.
En konvertibel obligation er et gældsbrev, som giver långiveren (aktionæren) ret til at få indfriet sit lån på én af to måder .Enten med kontanter eller med aktier. Og der er frit valg.
Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum at forlange obligationerne ombyttet med aktier.
At yde et lån med en konverteringsret giver altså det bedste af to verdener. Skattefradrag, hvis det går galt, og mulighed for kontant tilbagebetaling af lånet, hvis det går godt.
Kontant indfrielse
Ved kontant indfrielse af en konvertibel obligation indtræder der beskatning efter de almindelige aktieavancebeskatningsregler. Salgssummen for den konvertible obligation er det kontante indfrielsesbeløb, som aktionæren modtager fra selskabet.
Anskaffelsessummen vil normalt være det beløb, som hovedaktionæren har udlånt til selskabet, da den konvertible obligation blev udstedt.
Gevinst og tab på den konvertible obligation, der ejes af en aktionær, opgøres som forskellen mellem salgssummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne og den konvertible obligation.
Ved udstedelse af en konvertibel obligation til en eneaktionær var det til og med udgangen af september 2019 værd at overveje konverteringskursen nøje for derved at kunne undgå en avancebeskatning ved indfrielsen som følge af den gennemsnitlige anskaffelsessum .En ”rigtig” fastsættelse af konverteringskursen, så avancen blev 0 kr., betød at aktionæren blot fik det udlånte beløb tilbagebetalt.
Sådan er det ikke længere.
Tidligere blev anskaffelsessummen for de enkelte aktier, herunder konvertible obligationer, nemlig fordelt ud fra de nominelle værdier, uanset at der var flere aktieklasser i selskabet, herunder konvertible obligationer.
Fordelingen af anskaffelsessummen for hovedaktionæraktier
Fra og med den 1. oktober 2019 skal fordelingen af anskaffelsessummen for hovedaktionæraktier, når der er flere aktieklasser i selskabet, hvortil der er knyttet forskellige rettigheder, ske på grundlag af handelsværdien for de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Dette gælder også for konvertible obligationer.
Har man som hovedaktionær en såkaldt holdingkonstruktion, det vil sige et holdingselskab, som ejer et driftsselskab, kan hovedaktionæren ofte med fordel etablere den konvertible obligation mellem hovedaktionæren og driftsselskabet, idet gennemsnitsmetoden i disse tilfælde sædvanligvis ikke vil indebære en fremrykket beskatning ved hel eller delvis kontant indfrielse af den konvertible obligation.
Vælger hovedaktionæren på et tidspunkt at konvertere den konvertible obligation til aktier, vil hovedaktionæren etablere en koncernstruktur, hvor han både direkte og indirekte via holdingselskabet ejer aktier i driftsselskabet. Denne uhensigtsmæssige koncernstruktur kan normalt løses, men løsningen kan afstedkomme et holdingkrav, det vil sige, at holdingselskabet ikke må sælge aktierne i driftsselskabet i en periode på tre år.
Konvertering ved udnyttelse af tegningsretten
Ved konvertering af den konvertible obligation til aktier opstår der ingen beskatning. Dette gælder, selv om aktiernes handelsværdi på konverteringstidspunktet er højere end konverteringskursen.
De modtagne aktier anses for erhvervet af aktionæren på konverteringstidspunktet til det beløb, der blev betalt for den konvertible obligation. Ved en senere afståelse af aktierne indgår aktiernes anskaffelsessum i gennemsnitsmetoden for alle aktier, der ejes af aktionæren i selskabet.
Ændring af en fordring til en konvertibel obligation
En konvertibel obligation udstedes typisk i forbindelse med etablering af gældsforholdet .Selskabsretligt er der ikke noget til hinder for at ændre et almindeligt gældsbrev til et konvertibelt gældsbrev.
Skatteretligt er der heller ikke noget til hinder for at ændre et almindeligt gældsbrev til en konvertibel obligation.
Intet fradrag for det eventuelle tab ved ændring af det almindelig gældsbrev
Ændringen vil imidlertid medføre, at det almindelige gældsbrev anses for afstået til markedskursen på tidspunktet for ændringen, mens den konvertible obligation anses for anskaffet til samme kurs. Det betyder, at det kurstab, der er opstået i det tidsrum, hvor der er tale om et almindeligt gældsforhold, skal behandles efter reglerne for almindelige gældsbreve.
En hovedaktionær har derfor ikke fradrag for det eventuelle kurstab, der opstår ved ændring af det almindelige gældsbrev til en konvertibel obligation.
Eksempelvis kan en hovedaktionær, der har indset, at han vil lide et ikkefradragsberettiget tab på sin fordring på eget selskab, ikke opnå fradrag for kurstabet på dette tilgodehavende, ved at tilgodehavendet eller det oprettede gældsbrev ændres til en konvertibel obligation. Den konvertible obligation anses for anskaffet for den almindelige fordrings kursværdi på tidspunktet for ændringen til den konvertible obligation.
Overholdelse af formalia
En konvertibel obligation behandles skattemæssigt som aktier, forudsat at de selskabsretlige regler er overholdt.
Udstedelsen af de konvertible obligationer skal være vedtaget på en generalforsamling og anmeldt til Erhvervsstyrelsen, ligesom selskabets vedtægter skal ændres, således at det fremgår, at der er udstedt konvertible obligationer samt en række vilkår knyttet hertil.
Er formalia ikke overholdt, eksempelvis manglende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, vil konsekvensen være, at der er tale om et almindeligt pengeudlån, som ikke giver ret til tabsfradrag for en hovedaktionær, hvis en sådan situation skulle opstå.
