Du er forpligtet til at tjekke sin årsopgørelse og rette henvendelse til Skattestyrelsen, hvis der er yderligere skattepligtig indkomst end den, der fremgår af årsopgørelsen mv.
Det kan være strafbart ikke at få fejl rettet. Retter du selv fejlene, vil der som oftest ikke ske andet end, at man skal betale en restskat med tillæg af renter. Du slipper sædvanligvis for en bøde, hvis fejlen kun kan karakteriseres som grov uagtsomhed.
Hvidvasksekretariatet – Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – fik i 2019 ikke mindre end 41.000 indberetninger fra danske pengeinstitutter. Indberetningspligt ved mistanke om hvidvask, herunder skatteunddragelse, gælder også for advokater, revisorer, skatterådgivere m.fl.
Antallet af indberetninger er stærkt stigende.
Hvidvaskloven
Hvidvasklovens formål er blandt andet at forebygge og bekæmpe hvidvask. Loven stiller krav om, at man legitimerer og risikovurderer sine kunder, samt underretter Hvidvasksekretariatet (SØIK) ved mistanke om hvidvask.
Hvidvaskloven betyder, at eksempelvis revisorer og skatterådgivere i visse tilfælde har pligt til at anmelde unddragelse af skat til SØIK. Der er populært sagt tale om en pligt til at indberette, hvis der opstår kendskab til, at en kunde eller klient har opnået – eller har forsøgt at opnå – udbytte ved unddragelse af skat, moms eller afgifter. Det kan eksempelvis dreje sig om ulovlige kapitalejerlån.
Ingen beløbsmæssig bagatelgrænse for indberetningspligten
Der gælder ingen beløbsmæssig bagatelgrænse for indberetningspligten, men det rene sjusk vil som udgangspunkt ikke være omfattet. Det kunne eksempelvis være et bilag, der er blevet væk vedrørende et i øvrigt klart forretningsrelateret middagsselskab.
Omvendt vil eksempelvis fakturaer vedrørende køb af større aktiver, som åbenbart er uden relevans for virksomhedens drift, være omfattet af indberetningspligten. Selv om en revisor får overbevist kunden om, at sådanne fakturaer skal tages ud af regnskabet, vil der stadig foreligge en mistanke om forsøg på skatteunddragelse, som er indberetningspligtig.
Mistanke udløser indberetningspligten til SØIK
Det er værd at bemærke, at en mistanke om skatteunddragelse mv., skal indberettes af bank, revisor m.fl. En mistanke, der ikke kan afkræftes, er nok til at udløse indberetningspligten til SØIK. Hvis dine transaktioner ikke giver mening for dit pengeinstituttet – transaktionerne er måske usædvanlige for dig, eller synes at være foretaget udelukkende for at skjule en anden transaktion, der muligvis er hvidvask, skal pengeinstituttet foretage indberetning herom til SØIK.
Revisorer, skatterådgivere og alle de andre indberetningspligtige har tavshedspligt.
Derfor kan du ikke hos den indberetningspligtige få oplyst, om der er sket eller vil ske indberetning til SØIK. En henvendelse til SØIK giver heller ikke noget resultat. Du kan ikke få oplyst, om der er sket indberetning – og slet ikke af hvem.
SØIK kan videregive de indberettede oplysninger til Skattestyrelsen med henblik på nærmere kontrol, og en skattesag er måske på vej for den pågældende borger eller virksomhed.
En forhøjelse af indkomsten udløser normalt en skattebetaling, men det slutter ikke altid der. Skattestyrelsen vil (typisk efter skattesagens afslutning) vurdere, om der er tale om en strafbar skatteunddragelse, som bør udløse bøde eller frihedsstraf.
Hvornår bliver du straffet for skatteunddragelse?
En skatteunddragelse er strafbar, hvis der som minimum er tale om grov uagtsomhed. Der er tale om grov uagtsomhed, hvis man har udvist en adfærd, der kan beskrives som en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde.
Man kan også udtrykke det sådan, at man kunne og burde have oplyst korrekt til Skattestyrelsen, men har ikke gjort det. Eller man kunne og burde have korrigeret forkerte oplysninger på årsopgørelsen, som ikke pligtmæssigt er indberettet i et låst felt af uafhængig tredjemand, men har undladt at gøre det.
Beløbsgrænse: 60.000 kr.
I så fald kan en skattestraffesag ende med en straf til borgeren eller selskabet.
Straffen fastsættes med udgangspunkt i et ”normaltakstsystem”, der typisk indebærer en bøde. Denne bøde beregnes i tilfælde af en forsætlig unddragelse – det vil sige man har gjort det med vilje eller har vidst, at der nok var tale om unddragelse – som én gange den del af den unddragne skat, som ikke overstiger 60.000 kr., og to gange den del af skatten, der overstiger 60.000 kr.
Hvis man ikke har gjort det med vilje, men der alene er tale om grov uagtsomhed, så er straffen som udgangspunkt det halve.
Beløbsgrænse: 250.000 kr.
Hvis den forsætligt unddragne skat overstiger 250.000 kr., gælder der andre regler. Her vil der kunne blive tale om fængsel og en tillægsbøde på én gange den unddragne skat.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der stilles større påpasselighedskrav til nogle skatteborgere end til andre. Hvis man eksempelvis driver erhvervsvirksomhed, har man en pligt til aktivt at sørge for, at tingene også på skattesiden er i orden.
Selvanmeldelse kan være en god idé
Selv om man måske ikke i første omgang har været så omhyggelig med at afgive korrekte oplysninger til Skattestyrelsen, som man burde, er der dog i mange tilfælde stadig noget at gøre ved det – nemlig at få rettet op på det i tide.
Skatten tillagt restskattetillæg og morarenter undgår man ikke. Men det er måske muligt at undgå strafansvar eller opnå en nedsat straf, hvis man selv anmelder en skatteunddragelse til Skattestyrelsen (selvanmelder). Det svarer i store træk til, at man selv henvender sig til tolden ved grænsen for at betale told af afgiftspligtige varer, før man bliver udtaget til tjek.
Hvornår er man selvanmelder?
Reglerne om selvanmeldelse til Skattestyrelsen og virkningerne heraf, er ikke fastlagt i nogen lov, men der er i det væsentlige tale om en praksis skabt af Skattestyrelsen.
For det første er man kun selvanmelder, hvis anmeldelsen sker frivilligt. Hvis først Skattestyrelsen har påbegyndt en kontrol, vil der ikke være tale om selvanmeldelse. Det er heller ikke tilfældet, selv om man ”lægger kortene på bordet” efter at være blevet kontaktet og udspurgt af Skattestyrelsen.
Til gengæld er det tilstrækkeligt, hvis man melder sig selv eksempelvis af frygt for den almindelige risiko for opdagelse, eller af frygt for at risikoen for at blive opdaget i fremtiden er større. Det kan også være, at man af andre har fået at vide, at man har gjort noget forkert og gerne vil rette fejlen. Med andre ord er motivet ikke afgørende, blot man ikke er kommet for meget i Skattestyrelsens søgelys, inden man ”selvanmelder”.
For det andet skal de oplysninger, man frivilligt lægger frem, være tilstrækkelige til, at fejlen kan berigtiges. For virksomheder vil det typisk være tilstrækkeligt, hvis virksomheden selv eller dens rådgivere på virksomhedens vegne henvender sig til Skattestyrelsen med anmodning om at berigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere angivelse.
Hvad opnår en selvanmelder?
Ved selvanmeldelse gør Skattestyrelsen som hovedregel ikke strafansvar gældende, hvis sagen normalt ville kunne afgøres med bøde.
Det gælder sager, hvor forseelsen højst kan bedømmes som grov uagtsomhed, og i øvrigt uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter.
Hvis der foreligger forsæt – det vil sige, at man har vidst, at der forelå skatteunddragelse – er forholdet mere kompliceret. Som udgangspunkt bliver der ikke tale om straf, hvis den samlede unddragne skat mv. ikke overstiger 100.000 kr. Ved større forseelser er der mulighed for at undgå frihedsstraf, og/eller få en nedsat bøde.
